Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med Jarl Friis-Mikkelsen om nærige mennesker, at gøre sig umage og manglende selvtillid.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Jarl Friis-Mikkelsen og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.


Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med Jarl Friis-Mikkelsen om nærige mennesker, at gøre sig umage og manglende selvtillid.

Da jeg blev standset af politiet ... blev de meget overraskede og sagde: ’Nå, er det dig’. Men det hjalp ikke. Jeg havde kørt i midterbanen på motorvejen, og de havde ligget bag mig i nogen tid. Da jeg blev standset, sagde de, at jeg skulle trække ind til højre, fordi der ikke lå nogen foran mig. Jeg svarede: ’Jamen, der var jo hverken nogen i højre eller venstre bane?’. ’Nej, men det siger færdselsreglerne’, hvortil jeg sagde: ’Nå, så leder I sgu også med lys og lygte efter noget’. Vi havde en lang diskussion, men jeg fik ikke nogen bøde, bare en påtale. Det er nok 20 år siden i dag.

Det gode ved at være mig er ... mine børn, som jeg er helt vildt stolt af alle tre, og så er jeg egentlig også meget glad for mit arbejdsliv. Mine børn er fem, 11 og snart 30. Den ene i børnehave, den anden i 6. klasse, og den sidste er ved at føre slægten videre. Isabell har sin egen forretning inde i byen, der hedder Blow. Det er en hår- og skønhedssalon, en såkaldt Blow-Dry salon, hun åbnede inde i København for tre år siden, som kører rigtig godt.

De mest anstrengende mennesker er dem, der ... er nærige, simpelthen, fordi de nærige sparer også på deres humør og ikke kun på deres penge. Og så er de tilbøjelige til at holde på sig selv og kun tage fra andre. Det kan jeg ikke li’, jeg synes, man skal deltage. Det, at en person f.eks. selv spiser billigt derhjemme, det er ikke at være nærig, det er bare at være økonomisk bevidst.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men ... jeg er elendig på ski, og det er meget skamfuldt, når halvdelen af mig kommer fra skisportens land, for min mor var jo nordmand. Jeg løb langrend, da jeg var dreng, jeg blev jo nærmest født med ski på, men det lykkedes mig aldrig rigtig at se fiks ud med ski på. Og jeg hader også at se skisport i tv. Der er jo stort set sne hele året, og i barndommen var jeg hele tiden deroppe for at besøge familien, selv om vi havde fast bopæl i Danmark.