»Det er rørende at se, hvor meget man kan rykke sammen, når sådan noget sker.«

Sådan lyder det mandag morgen fra Jane Valsted, der sammen med flere hundrede andre frivillige var ude i den regnfyldte nat for at lede efter den 17-årige Emilie, der forsvandt i de tidligere morgentimer søndag i Korsør efter en bytur med nogle veninder.

Mandag morgen sidder hun i lokalerne på Comwell Grand Park, som hotellet har stillet til rådighed, og forsøger at strukturere og koordinere med politiet, hvor de 70 til 80 frivillige, der indtil videre er mødt op, skal lede efter den savnede pige.

Hun kender ikke selv Emilie eller hendes familie. Alligevel måtte hun ud at lede efter hende.

»Det var tanken om, at det lige så godt kunne have været en af mine tre piger, der fik mig ud i nattens mulm og mørke. Det kunne lige så godt have været dem, der var på vej hjem fra fest i Slagelse,« siger hun.

Har ledt i haveforeninger og på marker

Emilie blev sidst set klokken 04 søndag morgen, da hun tog afsked med sine to veninder ved Korsør Station. Sammen havde de efter en bytur i Slagelse taget toget til Korsør.

Fra stationen skulle hun gå cirka to kilometer alene gennem byen for at nå hjem til forældrenes hus i byens centrum. Men hun dukkede aldrig op. Heller ikke i kirken om formiddagen, hvor hun skulle synge. Derfor satte politiet søndag store ressourcer ind for at lede efter hende og bad befolkningen om hjælp, hvis de havde set noget.

Ingen spor er dog fundet efter hende endnu, fortæller Jane Valsted.

»Vi har ledt i alle haveforeninger, været inde i alle haverne. Og vi har været på alle marker fra stationen og ind mod byen. Nu venter vi på, at politiets indsatsleder kommer og fortæller os, hvor vi skal lede næste gang,« siger hun.

'Det er rørende'

Hele morgenen er det væltet ind på hotellet med mennesker, der gerne vil hjælpe med at lede efter hende.

»Det er helt vildt. Jeg tror ikke, der er nogen i Korsør, der har sovet i nat. De har været ude at lede efter hende,« siger Jane Valsted.

»Alle folk er meget bekymrede. Men jeg vil sige, at modet er højt. Folk kan næsten ikke vente med at komme ud at lede, så vi kan få hende tilbage igen. 'Hvor kan jeg lede', spørger de. Og når de kommer tilbage, spørger de: 'Hvor kan jeg nu lede'.«

Der er særligt to ruter, Emilie kunne have taget fra stationen og ind mod byen til sit hjem. Men de er meget forskellige.

»Hvis man vælger at tage den sti, der går lige over for stationen og ind mod byen, så er det faktisk en rigtig skummel vej uden alt for meget lys. Tager man den anden vej rundt, har man lidt mere lys. Men vi ved jo ikke, hvilken vej hun er gået. Eller om hun er gået den vej,« siger Jane Valsted.

Mange af de folk, der er mødt op for hjælpe, er kommet langvejsfra og kender ikke den 17-årige pige. De vil bare gerne hjælpe, alt det de kan.

»Det er rørende, hvor meget man kan rykke sammen i bussen, når sådan noget sker,« siger Jane Valsted.