På Vejlevej i Horsens ligger OK-benzintanken. På samme vej, et stenkast derfra, ligger en mellemstor grillbar. Den hedder DK Grillbaren. Det hed den i hvert fald for lidt over ti år siden, hvor Kristian Frederiksen var stamkunde på stedet. Han er møbelsnedker og arbejdede dengang ikke langt fra grillbaren, så han kom jævnligt forbi til et måltid mad. Måske et par gange om ugen, forklarer han. Det blev dog hurtigt til mange flere besøg, da grillbaren fik en ny ansat.
»Jeg kom i grillbaren et par gange om ugen, fordi det var et nemt sted at få middagsmad efter arbejde. Det blev efterhånden lidt oftere, da Jane blev ansat i grillbaren. Jeg fik hurtigt øjnene op for hende, for hun så jo godt ud og var behagelig at tale med,« siger 40-årige Kristian Frederiksen.
DK Grillbaren var dengang rigeligt besøgt. Stamkunderne sad ved bordene eller på de høje barstole ved disken, hvor alle talte med alle. Det havde altid været sådan, men for Jane Rasmussen var livet i grillbaren helt nyt.
»Jeg kan huske, at jeg lige var fyldt 30 år. Det var allerførste gang, jeg arbejdede i en grillbar. Det var helt nyt for mig. Kristian var en del af den faste kundekreds, og han kom jo bare en gang imellem, så jeg lagde ikke meget mærke til ham i begyndelsen, men så kom han oftere og oftere. Til sidst blev det til mere end et par gange om ugen, og alle lagde mærke til det, selvom jeg ikke helt selv lugtede lunten i starten,« siger hun.
I løbet af de første par måneder havde Kristian Frederiksen opsnappet, hvilke dage Jane var på arbejde. Han spurgte hende diskret eller forhørte sig blandt hendes kollegaer. Han kom nu mere i grillbaren end mange af de andre stamkunder. Og Jane Rasmussen husker tydeligt en bestemt detalje om Kristian: Møllehjulet.
»Han var glad for spise Møllehjul, som er en bøfsandwich med sovs, men uden bolle, hvor bøffen er lagt oven i en tallerken med pomfritter med mere sovs ovenpå til sidst. Han kom ofte ved aftensmadstid, hvor vi talte i en times tid,« fortæller Jane Rasmussen om tiden i grillbaren.
Efter seks måneder i grillbaren med hverdagssnak henover disken og Møllehjul på tallerknen bød en unik situation sig for både Kristian og Jane.
»Jeg havde fået en ny lampe derhjemme, og jeg spurgte Kristian, om han kunne hjælpe mig med at hænge den op, for han var rar at tale med i forhold til mange af de andre kunder. Han var aldrig påtrængende og hvilede i sig selv. Vi aftale derfor en dag, hvor han ville komme og hjælpe mig, mod at jeg lavede aftensmad,« fortæller Jane Rasmussen.
»På det tidspunkt havde vi jo i lang tid stået på hver sin side af disken, så jeg tilbød min hjælp, så jeg kunne komme lidt tættere på hende,« siger Kristian Frederiksen.
Det gik dog ikke helt efter planen den aften. På godt og ondt. En af Janes kollegaer havde haft nogle problemer, så hun blev inviteret med til aftensmad for at lette på humøret, og det lille selskab på tre endte med at tale aftenen ud. Og lampen kom ikke op at hænge. Nogle dage senere måtte Kristian igen komme forbi Jane med værktøjskassen under armen. Denne gang med mere held.
»Efter noget tid kom Kristian igen for at hænge lampen op, og han tog aldrig hjem igen. Det var den 14. februar 2007, og han har været her lige siden. Den aften svingede det bare. Det sagde bang for mit vedkommende,« siger Jane Rasmussen.
I dag bor de stadig i Horsens og fik for seks måneder siden en lille datter sammen. Og mindet om grillbaren sætter stadig et smil på deres læber, når de tænker tilbage på deres første møde for ti år siden.
»Jeg var 30 år, lige blevet single og så fandt jeg kærligheden i en grillbar. Det griner vi tit af, men det har også været lidt en øjenåbner for mig. Sommetider kommer kærligheden, når man mindst venter den,« siger Jane Rasmussen.
»Folk møder jo hinanden de mest mærkelige steder. Det er ikke altid på disko dasko. For os var det lige der i grillbaren. Kemien var der med det samme. Det er svært at forklare, men den slags ting ligger i luften,« siger Kristian Frederiksen og tilføjer:
»Og vi har stadig den lampe, som jeg skulle hænge op, den dag i dag.«