Komiker Jan Elhøj mødte sin ven Morten Kirckhoff i graffitimiljøet i firserne - i dag leder de efter forladte bygninger til et fotoprojekt sammen. At have et fælles projekt er den ultimative vennetest, fortæller Jan Elhøj.

Morten fortæller:

- Vi mødte hinanden i slutningen af firserne. Vi var vel omkring 20 år og var begge meget aktive i graffiti-miljøet. Det første, der slog mig, var, at knægten jo har ’funny bones’. Det er altid sjovt at være sammen med Jan. Selv når noget er alvorligt, så kan det godt gå hen at blive sjovt.

- Efter vi stoppede med at lave graffiti, var der en periode, hvor vi ikke havde så meget med hinanden at gøre. Men så fandt vi lige pludselig sammen igen. Jeg var begyndt at fotografere meget, og det viste sig så, at Jan også var begyndt at fotografere. Så vi fandt sammen om det her tema, som vi kalder ’Abandoned’ (forladt, red.).

- Det handler simpelthen om, at vi tager ud og dokumenterer forladte huse, forladte fabrikker og alt muligt andet. Men det er steder, hvor der står noget tilbage. Det skal ikke bare være en tom skal. Det skal være et sted, hvor tingene er blevet forladt, og som fortæller en historie. Det kan være et helt hus, hvor alt inventaret står der, og så er det bare lukket ned, skruet til og så har det bare stået. Så står det der med kaffekopper på bordene og strikketøjet liggende fremme. Og et gebis i glasset. Men der er ingen mennesker, og det har der måske ikke været i 10 år. Det tager vi ud i hele verden med vores kameraer og dokumenterer og prøver at finde historierne bag.

- Vi har jo blandt andet fundet helt intakte tandlægeklinikker, hvor der ligger alt. Tænder, instrumenter, alt. Det er dybt fascinerende at tænke på, hvad der er sket, og hvor folkene er blevet af. Hvordan kan der hænge mamelukker på en tørresnor 15 år efter? Og hvorfor står der stadig billeder af børnebørn på reolen? Det går vi og snakker om, og vi er helt oppe at køre, når vi finder de her steder. Der er en stor jagt i det. Nogle gange sover vi også derinde og står op med det tidlige morgenlys og finder ud af, hvad det er for et sted. Man går rundt i en slags tidslomme.

- Det, der har været det sjove, er, at det begyndte som en lille nørde-ting, vi havde sammen, men så lavede vi en bog, som er blevet en stor succes på janelhoj.dk, og nu bliver vi udstillet på et galleri i Berlin til efteråret. Så projektet har grebet om sig.

- Man kan sige, at vores venskab er bundet godt sammen af, at vi har en masse sjove oplevelser. Vi mødes jo ikke bare og taler om, hvor sjovt vi havde det engang. Vi oplever så meget nu. Og projektet gør, at vi snakker sammen næsten hver dag. Det er fedt at dyrke en hobby sammen.

- Jeg beundrer Jan for, at han altid er i godt humør. Selvom han er nede, er han altid i stand til at få et smil frem og få skabt en god stemning. Det gør, at man også har lyst til at snakke om sorger og triste ting. For han kan gøre dem lette. Men det, der irriterer mig mest ved ham, er, når han har fået for meget kål på vores rejser. Det er altså ikke alpeviol, det dufter af. Det kan sgu være en hård omgang.

Jan fortæller:

- Vi svingede rigtig godt sammen, allerede da vi var unge. Selvom omdrejningspunktet var noget andet dengang, hvor det handlede meget om graffiti, så vil jeg da også sige, at vores fælles humor altid har været der. På vores rejser sammen har vi ofte grineflip sammen - for eksempel når vi prøver at rappe ind over en tysk sang i radioen, eller når der ryger råkostsalat ud i hele bilen, fordi vi bliver nødt til at bremse hårdt op på grund af en fartkontrol.

- Morten har altid været en iværksætter, der sørger for, at ting kan ske. Det mærkede jeg allerede i begyndelsen af vores venskab, for dengang var han blandt andet meget flittig til at skaffe lovlige graffiti-job. Og det kan altså godt være noget af en kunst i sig selv på grund af det rygte, som graffiti har. I dag har Morten et job, hvor han som direktør på samme måde er nødt til at få ting til at ske. Og det har jeg sådan set også. Jeg er jo selvstændig. Så hvis jeg ikke går i gang med nogle projekter - og kommer i mål, så kan jeg ikke betale regningerne. Jeg tror, at grunden til, at vi er lykkedes så godt med vores fælles projekter, er, at vi begge er gode til at få ting til at ske. Vi passer godt sammen.

- I begyndelsen tog vi bare rundt i Danmark og fandt forladte huse. Men så begyndte vi at tage ud i verden og finde forladte steder rundt omkring. Kun med det tøj vi har på, en sovepose og vores kamera. Det er ekstremt primitivt, men det er en del af charmen.

- Det er ikke kun private hjem, vi finder. Det kan også være en fabrik i Holland, flykirkegårde og hospitaler i Rusland eller forlystelsesparker i Italien. Steder, som bare står forladt, og som gemmer på en spændende historie.

- Det har været et fantastisk projekt. Især fordi vi er begyndt at gøre lidt mere ud af selve rejsen. Vi spiser noget god mad og udforsker de lokale samfund, vi støder på undervejs. Vi oplever virkelig mange mærkelige ting, fordi vi færdes i sådan nogle små miljøer. For eksempel da vi endte i en lille by midt i en skov i Rusland. Vi satte os ind på en lille restaurant, hvor der stod en langhåret fyr med en guitar. Mens vi sidder og spiser, kommer der så en russisk kvinde ind og begynder at synge på gebrokkent engelsk for os. Og der var kun os to i hele restauranten. Vi oplever mange af sådan nogle ting sammen.

- Vi har så travlt til daglig, så der er ingen af os, der har tid til at sidde og drikke øl og spille Playstation - eller se etape efter etape i Tour de France. Men vi har det her projekt sammen, som gør, at vi har noget at være sammen om. Det ligger ikke til os at spilde tiden.

- Men man må også sige, at det er den ultimative vennetest, at tage af sted som vi gør. Det er jo ikke nogen kunst at tage til Bulgarien og drikke sig stiv. Vi er på en mission, som skal lykkes. Vi skal tage en masse beslutninger sammen, og det er et godt bevis på, at venskabet fungerer, når projekterne lykkes.

Født: 27. december 1971 i Gentofte
Familie: Gift og har to børn på 3 og 7 år.
Karriere: Tv- og radiovært, komiker, foredragsholder, fotograf og musiker.

Født: 24. februar 1971 i København
Familie: Gift og har tre børn på 9, 7 og 1 år.
Karriere: Uddannet på Danmarks Reklamehøjskole. Er i dag kreativ direktør og medejer af reklamebureauet Advance.