Hele sagen begyndte i lørdags, da et familiemedlem meldte Katherine Jackson savnet. Også Paris savnede sin farmor, hun efterlyste hende flere gange på Twitter. Men andre medlemmer i familien, heriblandt Michael Jacksons søskende fortæller, at moren har det fint og bare hviler sig et sted i staten Arizona. Men hverken politiet eller børnebørnene kan komme i kontakt med hende.
Sagen blev mere og mere indviklet. Især fordi Jackson-søskende for et par uger siden skrev et brev til de bobestyrere, der administrerer boet efter Michael Jackson. De påstår at testamentet er falsk. Ifølge det er Katherine og de tre børn de eneste arvinge. Flere amerikanske medier rapporterer, at Michael Jacksons søskende, der før er blevet kategoriseret som grådige, er ude efter pengene.
Michael Jacksons dødsbo udsendte også en erklæring i kølvandet på den fra Katherines advokat.
- Vi er oprigtigt bekymrede for Mrs. Jacksons helbred, og især for Michaels mindreårige børn, lyder det ifølge tmz.com.