Demokrater og den amerikanske venstrefløj havde det som religiøse fanatikere, der var overbeviste om, at verden ville gå under torsdag klokken 16.00.

De havde forberedt sig med dommedagsanalyser og røde tal, men det skete, som det også ofte sker for fanatikere: Klokken 16.00 kom, og klokken 16.00 gik, og verden gik ikke under. Det skriver b.dk.

Et aparte flertal i den amerikanske Højesteret besluttede således at kende præsident Obamas største indenrigspolitiske vedtagelse for lovlig. Med stemmerne fem mod fire accepterede dommerne legaliteten af hans sundhedspolitiske reform, den såkaldte Obamacare-lov, der giver amerikanerne en form for universel sygesikring fra 2014.

Så overrumplende var afgørelsen, så knudret var lovteksten, og så fortravlede var journalisterne på CNN og Fox News, at de to stationer hastede ud med en “breaking news” om, at Højesteret havde underkendt Obamacare. “Et kæmpenederlag for præsident Obama,” indtonede værten Wolf Blitzer på CNN, og han spåede, at præsidenten nu ville få endnu større vanskeligheder med at blive genvalgt.

Men de mere lovkyndige og tålmodige analytikere kunne sekunder senere meddele, at Højesteret ikke havde underkendt loven; derimod havde et flertal af dommerne underkendt nogle af præsidentens argumenter, men ikke legaliteten af loven, og det var, hvor den endte: Obamacare blev reddet.

“En kæmpesejr for præsident Obama,” lød det så fra Wolf Blitzer.

Men hvordan blev sejren en sejr? Ad veje, som de færreste havde forestillet sig.

Nøglepunktet i loven var det såkaldte individuelle mandat, der i princippet tvinger alle amerikanere til at købe en sundhedsforsikring. Hvis ikke de gør det, vil de få en bødestraf.

Præsident Obama og regeringen har argumenteret for, at de har den forfatningsmæssige ret til at tvinge amerikanerne til at købe en forsikring. På samme måde som de kan tvinge bilejere til at købe en ansvarsforsikring, kan de også tvinge patienter - det vil sige alle amerikanere - til at købe en sygeforsikring.

Nej, sagde modstanderne, det er ifølge forfatningen forbudt. En regering kan ikke tvinge dens borgere til at købe et bestemt produkt.

Et flertal i Højesteret giver på dette punkt modstanderne ret. En regering kan ikke tvinge nogen til at købe et bestemt produkt, men - og det er, hvad der redder loven - den kan lægge en skat på borgerne, og den bødestraf, som borgerne får, hvis ikke de køber en sygeforsikring, er netop en skat.

Så Obamacare er i overensstemmelse med forfatningen, fordi den er en skat.

De fire demokratiske dommere stemte for den tolkning plus - som den store overraskelse - den konservative højesteretspræsident, John Roberts.

Alle havde regnet med, at hvis loven skulle have en chance, så ville stemme nummer fem komme fra den mere moderate dommer, Anthony Kennedy. Men Kennedy mente sammen med det øvrige mindretal, at loven i sin helhed var ulovlig, og han ville have det hele underkendt.

John Roberts skrev flertallets afgørelse og oplæste den fra bænken, og han fastslog, at han og hans kolleger ikke skulle tage stilling til visdommen i loven, kun legaliteten af den, og betragtet som skat var der ikke noget at komme efter, sagde han. Så måtte de amerikanske vælgere tage stilling til visdommen i den, lød det i hans forord.

“Vi har muligvis fejllæst dommer Roberts og hans opfattelse af forfatningen,” skrev en demokratisk analytiker bagefter.

“Tilsyneladende mener han præcis, hvad han sagde, da han blev godkendt som dommer - at han i højere grad som højesteretspræsident vil være en opmand end en part,” skrev en anden analytiker, Ezra Klein.

Dermed gik jorden ikke under, Obamacare består og i sin helhed, og næste slag kommer til at stå om fem måneder, når amerikanerne går til valg.

Hvis de vælger en ny præsident, kan tilhængernes dommedagsvisioner blive til virkelighed.