VESTBREDDEN: Israelske soldater dræbte en palæstinenser og sårede yderligere to, da de skød mod en bil ved et checkpoint i Vestbredden. Det skriver Al Jazeera.
De tre palæstinensere skulle angiveligt videre til den besatte del af Jerusalem for at bede, da de blev beskudt. De blev straks indlagt på et hospital i Ramallah.
Det er stadig ikke klart, hvorfor israelerne skød på deres bil, men en talsmand fra den israelske hær bekræfter en »hændelse« på vejen mellem Vestbredden og Jerusalem. Dog ønsker han ikke at gå i detaljer.
Palæstinensere fra Vestbredden må ikke uden israelsk tilladelse besøge besatte områder.
BNB
Del: