En dating-profil, der tilsyneladende tilhører den 26-årige drabsmand Chris Harper Mercer, viser, at han havde nogle anderledes præferencer, når det gælder det modsatte køn.
Det har tidligere været fremme, at manden bag skoleskyderiet i Oregon, USA, torsdag aften dansk tid, Chris Harper Mercer, anså sig selv for at være en spirituel person. En dating-profil, der tilsyneladende tilhørte ham, er dukket op, og ifølge denne skulle drabsmanden have nogle anderledes præferencer.
Ifølge profilen anså den 26-årige Chris Harper Mercer sig selv om en enspænder og introvert. Han var også tilhænger af det okkulte. De samme egenskaber søgte han hos en potentiel kæreste. Derudover gjorde drabsmanden det også klart på sin profil, at han ledte efter en kæreste, der var vampyr eller clairvoyant.
Identiteterne på de ni dræbte og syv sårede er endnu ikke blevet offentliggjort, men det forventes, at det bliver gjort enten fredag eller lørdag. Et far til en af de sårede fortæller, at datteren oplyste, at drabsmanden bad de kristne studerende om at rejse sig op, inden han slog dem ihjel.
Chris Harper Mercer var iført en skudsikker vest og i besiddelse af tre håndvåben og et gevær, da han blev skudt og dræbt af politiet i en skudveksling.