Iran advarer USA-venlige nabolande
Så længe, landene tæt på Iran vælger at støtte Iran, bliver der ingen problemer.
Så længe, landene tæt på Iran vælger at støtte Iran, bliver der ingen problemer.
Nogenlunde sådan kunne udmeldingen fra udenrigsministeren i Iran, Ali Akbar Salehis, tolkes, under et besøg i Tyrkiet torsdag, skriver Reuters.
Ministeren advarer sine arabiske naboer om at bringe sig i en farlig position ved at læne sig op ad USA i den olie-embargo, der er forårsaget af den eskalerende strid om aktiviteter på Irans atom-anlæg.
Flere lande støtter tilsyneladende en embargo.
Iran har derfor truet med at lukke Hormuz-strædet, der transporterer en tredjedel af hele verdens oliehandel til søs.
Det har imidlertid fået Saudi Arabien, som er verdens største olieleverandør, til at melde ud, at man hurtigt kunne hæve produktionen af olie til nøglekunder i verden.
I mellemtiden opretholder USA en større flådestyrke i området, og det forventes, at EU mandag vil træde med i den olie-embargo, som USA har rettet mod Iran.
BNB