Sejt var det. Da hun lige før sin fødselsdagsfrokost klokken 12.30 overraskede ved at stå med sin irgrønne rolator i døråbningen til Kancellihuset omgivet af sine tre døtre.

Smilende og glad tog dronning Ingrid imod lykønskninger og dagens første fødselsdagssang.

Tonerne blev leveret af en morgenduelig presse og med den sønderjyske fri- og ungdomsskoleleder Max Kramer fra Balle, som forsanger foruden få andre royalister.der havde trosset det smattede vintervejr.

Dronning Margrethe i auberginefarvet dragt med sko og strømper der matchede, hjalp sin mor med rolatoren.

Med i døren var også dronning Anne-Marie i grøn dragt og prinsesse Benedikte i blå dragt.

Der blev sunget grinet og leet. Dagens elegante fødselar i beige-sandfarvet dragt vinkede til os alle som tak.

Dronning Margrethe og prins Henriks gravhunde Celiminè og Evita var ikke velkomne ved Ingrids fødselsdagsfrokost. Den foregik i Kancellihusets kuppelsal. Gravhundende blev pænt siddende ude i fars og mors kronebil 121 indtil frokosten var forbi.

Ved familiefrokosten blev der bl.a. serveret pandekager med fyld og andre almindelige danske frokostretter.

Prins Henrik gik efter frokosten en tur med gravhundene i Fredensborgs slotshave, men de ikke var i snor.

"Evita har det nu helt fint", sagde han, og kløede sin hund bag ørerne. Endnu kan man godt se, at den har haft en skade.

Da prinsen blev spurgt om det var en kat eller en dame, Evita løb efter, da den fornyligt blev påkørt inde i byen, ikke langt fra Amalienborg," , sagde Prinsen leende:

"Det har nok været en dame".

Dronning Ingrid kom til at holde sin 90 års fødselsdag lige som hun ønskede sig det. Sammen med størstedelen af sin familie.

Udenfor ventede den danske "verdenspresse". De fleste frøs tæerne, mens de fulgte med i, hvad der skete fra kl. 09.00 om morgenen.

Der var derfor stor glæde og jubel, da folkekære dronning Ingrid helt uofficielt også til hoffets egen store overraskelse besluttede sig for at komme frem i døren.

Dronning Ingrid kan til foråret glæde sig over et rødblommetræ, som hun har fået af venner, og som bliver plantet i haven. Der kom en hel del blomster, som Erik Bering personligt leverede.

En stor spand med roser fra blomsterhandler Tage Andersen kom med lykønskning fra Diana Benneweis. Til slottet i Gråsten har sønderjyder givet seks flotte smedejernslygter.

Fredensborg Humlebæk har lykønsket med nyt til Ingrid have. En kæmpebuket kom der bl.a. også fra Ingrids ortopædiske håndskomager i Hellerup, og mange lagde vejen forbi på Amalienborg for at skrive sig på en fremlagt gratulationsliste.