Ingen tobaksrøg i lægeklinikker og i Lægevagten
Ingen tobaksrøg i lægeklinikker og i Lægevagten
Ingen tobaksrøg i lægeklinikker og i Lægevagten
Nu skal det være slut med tobaksrøg i de praktiserende lægers klinikker og i Lægevagten.
Praktiserende Læger i Danmark (P.L.O.) holdt i dag repræsentskabsmøde i Viborg, og forsamlingen vedtog her med overvældende flertal en rygepolitik. Den indeholder en kraftig opfordring til samtlige praktiserende læger og vagtlæger om at sikre, at der er røgfrit i de lokaler i lægeklinikkerne og i Lægevagten, hvor der færdes patienter.
- Som professionelle sundhedspersoner har vi et selvstændigt ansvar for vores klinikdrift og i kraft heraf også et ansvar for at sikre, at der i lægeklinikker og vagtlokaler, hvor der færdes patienter, ikke er tobaksrøg, hedder det i en udtalelse fra repræsentantskabsmødet.
I udtalelsen fastslås det, at tobaksrygningen er den "forebyggelige enkeltfaktor", der har størst indflydelse på folkesundheden og er den væsentligste årsag til den dårlige udvikling i middellevetiden.
/ritzau/