Christopher Juul-Jensen er uden en sejr som professionel, men håber værdi kan gøres op i holdånd og hårdt arbejde.

Det er en benhård branche. De stærkeste overlever uden sværdslag, men efter hver sæson forsvinder gode, hårdtarbejdende kolleger ud i glemslen. Skubbet ud af nye glatte ansigter og forhåbningen om en usleben diamant eller bare friskt blod til truppen.

For Christopher Juul-Jensen er fremtiden uvis. Kontraktudløb med denne sæson og når resultatlisten ikke bugner af lysende sejre, kan man ikke tage fast arbejde for givet. Især ikke på et hold, som nu sejler under russisk og ikke dansk flag.

»Lige nu er det en anerkendelse og et skulderklap for mig, at jeg er med i den trup, der kører Tirreno-Adriatico. Det er et superstærkt hold bygget op omkring Alberto (Contador, red.), men det kræver så også, at jeg kan indfri forventningerne,« erkender den 25-årige århusianer.

»Det spiller da en rolle, at min kontrakt udløber efter denne sæson, men jeg må bare fokusere på det arbejde, jeg skal fuldføre. Min plan er egentlig bare at forsætte min udvikling,« understreger Christopher Juul-Jensen.

Med udvikling henviser Tinkoff-Saxos danske hjælperytter til de solide placeringer, der er hentet i flere af de tunge klassikere. I 2014 var Juul-Jensen også meget tæt på en podieplads i Post Danmark Rundt, så der er stadig perspektiver på det mere personlige plan.

»Jeg er bevidst om, at jeg skal bevise noget og forventer ikke, at Bjarne (Riis, red.) og Oleg Tinkov bare kommer og hiver en kontrakt op ad lommen. Jeg har ikke nogen plan B klar, hvis der ikke skulle være mulighed for at fortsætte på Tinkoff-Saxo, men jeg er overbevist om, at der er flere hold som kender mig i dag end for to år siden.«