FIFA verdensranglisten for fodbold landshold er opdateret for sidste gang i 2017, og det er endt med en helt speciel anmærkning til Danmark.
Ved sidste opdatering rykkede det danske landshold sig godt nok ikke fra 12. pladsen, som er den nuværende placering, men alligevel er Danmark højdespringeren på verdensranglisten i år af alle lande. Se øverst hvor det danske landshold skal bo under sommerens VM i Rusland
Det skriver FIFA.
{embedded type="node/webtv_link" id="56632624"}
Danmark har således optjent flere point på ranglisten i år inden nogen anden nation i hele verden, og derfor giver FIFA landsholdet titlen 'Best Mover' i år. Åge Hareides tropper har optjent hele 456 point i 2017 og er ubesejret i 14 måneder, hvor det hele kulminerede med sejren på 5-1 og en VM-kvalifikation senest mod Irland. Til sammenligning har nummer et, Tyskland, øget pointtotalen med 169 point i år, Brasilien har mistet 61 point og Sverige har øget med 232 point.
Danmark startede 2017 ud med en placering som nummer 47 på ranglisten, men efter et fænomenalt år, ligger landsholdet altså nu placeret som nummer 12 - udgangspunket ved begyndelsen af 2017 var bare så dårligt på grund af de seneste års dårligere resultater, at Åge Hareides tropper ikke har været i nærheden af at nå helt til tops.
Særligt sejrene over Polen og Irland skød mange point i Danmarks retning.
{embedded type="node/webtv_link" id="56631909"}
På førstepladsen ved årets rangliste slutter Tyskland med i alt 1602 point. Danmark ligger med 1099 point.
Den næste FIFA rangliste kommer 18. januar 2018.