Regeringen har opgivet at ekspropriere offentlige og private bygninger til asylcentre.

Indenrigsminister Karen Jespersen (S) har efter kritik opgivet at lade Udlændingstyrelsen ekspropriere bygninger. Det fremgår af hendes ændringsforslag i dag til Folketingets retsudvalg.

Dermed har ministeren flertal med Venstre og De Konservative for sit omfattende lovforslag om at ændre udlændingeloven. VK afviste ved den nylige førstebehandling blankt lovforslaget, hvis ministeren ikke fjernede bestemmelsen om ekspropriation.

/ritzau/