Ingen danskere blandt dødsofre i ferieparadis
Mindst syv dræbte og mange savnede efter voldsom oversvømmelse i Sydspanien. Ingen af dem er danske, oplyser Udenrigsministeriet.
Mindst syv dræbte og mange savnede efter voldsom oversvømmelse i Sydspanien. Ingen af dem er danske, oplyser Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet oplyser, at der indtil videre hverken er meldt om savnede eller omkomne danskere i området.
- Vi har haft kontakt med en dansk familie, som i øjeblikket opholder sig dernede. Trods de kaotiske omstændigheder er de ved rimelig godt mod, oplyser vagthavende ved Udenrigsministeriet.
- Efter vores oplysninger er det er holdt op med at regne dernede nu, og forsikringsselskaberne tager over herfra. De er i fuld gang. Også konsulaterne i Malaga og Madrid er på sagen, siger vagthavende.
Hvor mange danskere, der i øjeblikket opholder sig på ferie i området, er der endnu ikke overblik over.
- Det har vi slet ikke fået noget at vide om. Men hvis nogen var kommet til skade eller omkommet, havde vi fået det at vide, siger han.
Opholder man sig i et af de oversvømmede områder, skal man ifølge Udenrigsministeriet holde sig orienteret via de lokale myndigheder og kontakte sit forsikringsselskab.