Ældre er særligt udsat
Hvis man er 65 år eller derover, har man øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Ens immunforsvar svækkes nemlig naturligt med alderen, og kroppen er dårligere til at bekæmpe infektionen. Og selvom man føler sig sund og rask og aldrig har haft influenza, har ældre over 65 år øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza og få følgesygdomme, såsom lungebetændelse.
Risiko for abort og for tidlig fødsel
Får man influenza som gravid, kan det være alvorligt for både barn og mor. Influenza øger nemlig risikoen for abort og for tidlig fødsel, og som gravid risikerer man et sværere sygdomsforløb med influenza end andre.
Hvis man bliver vaccineret under graviditeten, er ens barn også beskyttet mod influenza efter fødslen.
LÆS MERE HER: 5 hyppige spørgsmål om gravide og influenzavaccination
Bliv vaccineret hvert år
Det er vigtigt at blive vaccineret hvert år, hvis du hører til risikogruppen. Mange er ikke klar over, a tde ikke er beskyttet mod influenza, selvom man har haft sygdommen før, fordi influenzatyperne ændrer sig hele tiden. Derfor skal man vaccineres hvert år.