Fundet af en 20 år gammel kvinde sammen med 18 andre ofre i, hvad der er kendt som 'Indiens rædselshus', har endelig ført til to mænds dødsdomme.

Den velhavende forretningmand Moninder Singh Pandher og hans gartner Surinder Koli er fundet skyldige i drabet på husarbejderen Pinki Sarkar, som forsvandt i oktober 2006. Det skriver Sky News.

Foruden Pinki Sarkars lig fandt politiet næsten 70 sække, der var fyldt med menneskedele. Sækkene blev fundet i kloakker i Nithari, en landsby i Uttar Pradesh uden for New Delhi.

Mændene beskyldes for at have dræbt og voldtaget adskillige børn og kvinder fra slumområder tæt på Pandhers bolig - det der kaldes 'rædselshuset' - før de blev dumpet i de nærliggende afløb.

Ifølge efterforskerne har Koli lokket ofre, nogle så unge som tre år gamle, ind i huset, hvor de blev voldtaget og dræbt.

Han er blevet dømt til døden for seks mord, og der er ni andre linet op til ham. Pandher kan se frem til yderligere fire tiltaler for mord.

Parret blev allerede i 2009 idømt dødsstraf for drabet på en 14-årig pige. Pandher blev imidlertid frikendt af en højere retsinstans måneder senere.

Seks politiofficerer blev fyret i 2007, fordi de ikke passede deres arbejde i forbindelse med sagen. Det fik Indiens føderale bureau til at overtager efterforskningen.