Politi og brandvæsen måtte søndag aften rykke ud til en brand hos møbelvarehuset Ikea i Aalborg.
Det skriver nordjyske.dk.
Da brandvæsnet kom frem til Ikea, der ligger blandt andre store varehuse i området City Syd, var der en del røg inde fra bygningen. Efter en nærmere undersøgelse kunne man konstatere, at der var ild i en automatisk sæbeautomat i Ikeas køkkenafdeling.
Ifølge indsatsleder Carsten Randa var det formentlig en kortslutning i automaten, der var årsag til branden.
Branden blev slukket, og der er nu igangsat en rengøring af bygningen, der havde fået en del sodskader.
BNB
Del: