DHF-formanden skulle efter planen have mødt IHF-præsidenten Hassan Mustafa ansigt til ansigt i Schweiz, og her havde Per Bertelsen tænkt sig at fortælle sit syn på den mærkværdige seedning til OL, hvor Danmark trods sin status som nyslåede Europamester kun er rangeret som nummer 9.

- Jeg vil komme til mødet med åbent sind, og så må vi se, hvad præsidenten siger. Jeg håber selvfølgelig, han vil kigge på reglerne, men jeg har min tvivl, sagde Per Bertelsen til sporten.dk mandag.

Seedningen skyldes – ifølge IHF selv – at Danmark er kvalificeret via en EHF-turnering (EM, red.), og det vægter de ikke lige så højt, som hvis man er kvalificeret gennem en IHF-turnering, da håndbold ved OL er arrangeret af IHF.

DHF-formanden har allerede fået booket et nyt møde med IHF-præsident Hassan Mustafa på torsdag, så reglerne for OL-seedningen kan blive diskuteret igennem og forhåbentlig ændret.

- Det er naturligvis brandærgerligt, at mødet i dag er blevet aflyst, men det var ikke muligt at komme af sted. Sagen er i midlertidig af en så vigtig karak­ter, at jeg i stedet tager ned til Basel på torsdag og mødes med Hassan Moustafa der, siger Per Bertelsen i en pressemeddelelse.