Det er Halloween-tid, og det er der mange, som fejrer. Også kendte. Og også deres børn.
Ibi Støvings søn, Anakin Jonathan Grahn, er en af dem, og han er med på spøgen.
Klædt ud som kødædende menneske, skriver Anakin Jonathan Grahn på et tweet fra sin mor, hvor han har klistret et smil på sig selv, som er et fotografi af FC Barcelona-spilleren Luis Suárez.
Luis Suárez er berygtet for at bide sine modstandere. Det har han gjort tre gange.
Første gang var, mens han var hos Ajax, hvor han i 2010 bed PSV Eindhovens Otmar Bakkal i skulderen.
Anden gang var i 2013, da den nu 29-årige angriber var skiftet til Liverpool. Offeret var ved den lejlighed Branislav Ivanovic fra Chelsea.
Tredje gang var ved VM i 2014 i Uruguays kamp mod Italien i gruppespillet. Her gik det ud over italienernes Giorgio Chiellini.
Ibi Støving søn, Anakin, er otte år gammel, og faderen er den tidligere fodboldspiller fra Sverige, Tobias Grahn, som også har optrådt i den danske liga.
Siden 2014 har Ibi Støving været gift med Simon Makienok, der har kontrakt med den engelske fodboldklub Charlton Athletic, men som er lejet ud til Preston North End i den næstbedste række, The Championship.