Morten Olsen gav et følelsesladet farvel til spillerne og fik sin stille hævn over DBU-toppen.

En epoke på 15 år med Morten Olsen som landstræner sluttede, da Sverige med Zlatan Ibrahimovic i storform tirsdag aften lukkede døren til næste sommers EM-slutrunde.

Fire slutrunder og fire kiksede kvalifikationer står tilbage på 66-årige Olsens CV som chefdirigent for nationalmandskabet, og selv om han onsdag vågnede som hovedansvarlig for mange danskeres bristede planer om at holde sommerferie i det franske, må puderne i hans jakkesæt være trykket godt ned af de mange klap på skulderen, han modtog kort efter sin afsked med landsholdet.

For det var ikke kun de fleste danske sportsjournalister, som viste ham respekt, da han tirsdag tæt på midnat bekendtgjorde, at han øjeblikkeligt ville stoppe som dansk landstræner, og efter pressemødet blev klappet ud af presselokalet.

Gennem en række spillere og træneres beretninger om Morten Olsens sidste minutter som landstræner tager BT dig med ned i den nu forhenværende træners helligste lokale: omklædningsrummet.

Det var her, mens græsset og jorden stadig blev pillet ud af støvleknopperne, og spillerne nød en sodavand, at Morten Olsen sagde de ord, alle hele dagen havde ventet på.

»Drenge, jeg havde aftalt med DBU, at jeg ville stoppe som landstræner, hvis vi ikke gik videre til EM, og jeg skal derfor ikke længere være jeres træner. Jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen, og tak for oplevelsen.«

Som ordene siver ind i ørerne på spillerne i forlængelse af en allerede trykket stemning over en misset kvalifikation til EM, begynder tårerne i øjenkrogene også så småt at danne sig hos flere af herrerne i et omklædningsrum med flere tatoveringer end snotpapir.

»Det var tydeligt at se, at Morten var rørt, og man kunne godt mærke, at han var tæt på tårer,« husker Yussuf Poulsen situationen.

»Morten valgte, at han skulle have sin afsked lige dér i omklædningsrummet, og det passer fint til den person, han er. Det er klart, at det var en speciel situation, da han sagde farvel til spillerne. Det var selvfølgelig følelsesladet,« supplerer assistenttræner Peter Bonde, som også selv er færdig med landsholdet.

Allerede tirsdag morgen havde Morten Olsen haft svært ved at holde sine følelser tilbage.

»Man kunne godt mærke på Morten, at han var emotionelt ramt. Det kunne man allerede fra morgenstunden ved taktikmødet. Det betød rigtig meget for ham, og han var nærmest i tårer, da vi havde taktikmøde. Det kunne man se på ham og mærke på hans stemme,« siger Yussuf Poulsen og tilføjer:

»Det er der heller ikke noget at sige til efter 15 år i jobbet, og når man godt ved, at det er den sidste landskamp, hvis man ikke går videre. Han var meget mere kraftig i sin måde at sætte os op, end hvad han har været førhen. Ikke at han ikke har været god til det før, men han var bare mere tændt denne gang. Man kunne se på hans kropssprog og attitude, at nu skulle vi fandeme ud at vinde den fodboldkamp, for det kunne være den sidste.«

Og det blev det. En samlet sejr på 4-3 til svenskerne gjorde 2015 og Morten Olsens 35. år som først landsholdsspiller og siden landstræner til det sidste.

Selv om alle omkring holdet havde troet på en samlet sejr over Sverige og efterfølgende sad knuste tilbage i omklædningsrummet, var der i spillertruppen også en erkendelse af, at Zlatan Ibrahimovic og de andre blå-gule modstandere kunne blive for stor en mundfuld. Og at det så ville betyde et farvel fra Olsen.

Straks efter Morten Olsens afskedsalut hev anfører Daniel Agger da også en gave frem til sin chef, og et maleri på to gange en meter, som afbildede en dirigerende Morten Olsen på græsplænen, blev afleveret før en tale fra anføreren.

Daniel Agger fortalte Morten Olsen, at han nok er den person, som har betydet mest for Brøndby-spillerens fodboldkarriere. Anføreren fik fortalt manden, der i 2005 gav Agger debut på A-landsholdet, at det var ærgerligt, at han ikke kunne fortsætte, fordi han var så god en træner. Og det mente de fleste af spillerne på landsholdet. Den tale fik hele forsamlingen til at aflevere en klapsalve. En lang en.

Og her sluttede det så reelt set for Morten Olsen.



Efter landskampe er der den sædvanlige bankét i Parkens VIP-loge med deltagelse fra spillerne samt DBUs topfolk. Det er her, fokuspersoner som jubilarer, debutanter og andre godtfolk holder en tale, og det er noget, som sådan set forventes af dem.

36-årige Lars Jacobsen, der også meddelte sit farvel til landsholdet, rejste sig fra sit bord og gav til kende, at han i forlængelse af Daniel Aggers tale i omklædningsrummet også ville erklære, at Morten Olsen er den træner, der har betydet mest for ham. Olsen fik også at vide, at han skulle have meget af æren for, at Lars Jacobsen er nået så langt i sin karriere, som han er.

Da Lars Jacobsen satte sig igen, skuede forsamlingen et øjeblik hen mod Morten Olsen for at få den næste stående tale, men Olsen blev siddende og fik på sin egen måde stukket endnu en gang til DBU-ledelsen med direktør Claus Bretton-Meyer i spidsen.

Det var Claus Bretton-Meyer, som i november 2014 proklamerede i Politiken, at det ikke ville være utænkeligt at fyre nogen – heller ikke den tro tjener Morten Olsen – hvis resultaterne fejlede, og det interview blev i mange medier tolket som det første offentlige bevis på store uenigheder mellem Morten Olsen og DBU-ledelsen.

Olsen havde inden da beklaget sig over, at der ikke havde været økonomi til, at den årlige tur med ligalandsholdet, som var en kæphest for Olsen, men udadtil havde Morten Olsen været god til at holde masken.

I stedet anså man det for hans måde at få hævn, da han i marts forklarede, at han ville stoppe som landstræner senest til sommer - vel at mærke uden først at oplyse DBU-toppen om sin beslutning.

Samme DBU-top måtte under landskampsbanketten se langt efter en takketale fra Morten Olsen. Den havde han tidligere givet spillerne. Dem, der betød mest for ham.

Så da middagen var forbi, gav alle spillerne Morten Olsen hånden, og hver for en fik de en lille hilsen og et godt fodboldråd med på vejen. Sådan er han. Fodboldens mand. Spillernes mand gennem 15 år.