Peter Aalbæk Jensen, direktør i filmselskabet Zentropa, truer nu direktør i Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, med tæsk.

På spørgsmålet fra studieværten om, hvorvidt man kan ‘forestille sig, at dig og direktør Henrik Bo Nielsen kunne mødes herinde og live i studiet på en eller anden måde finde hinanden?’ svarede Peter Aalbæk Jensen:

- Det kunne man sagtens forestille sig, men jeg har ikke tid til at tage de fire uger i spjældet, det vil give.

Studievært René Fredensborg spurgte derefter Peter Aalbæk Jensen, hvorvidt bemærkningen skulle forstås således, at ‘der vil komme lidt håndgemæng - eller hvordan skal jeg...?’ [forstå det], hvorpå Peter Aalbæk Jensen svarede:

‘Jeg synes, han har fortjent det, der hedder altså nogle sydsjællandske snudeslag - han har manglet situationsfornemmelse, han har manglet respekt for en partner, der leverer alle de resultater han pt går og bryster sig med.’

BT har spurgt Peter Aalbæk Jensen hvad ‘sydsjællandske snudeslag’ består i.

Han svarer: ‘Det ved, dem der får dem.’

Det Danske Filminstitut bad sidste år et revisionsfirma påbegynde en gennemgang af en række bilag i forbindelse med produktionen af Lars von Trier-filmen ‘Antichrist’, der blev støttet af Det Danske Filminstitut med otte millioner kroner.

Baggrunden var, at BT i sommeren 2012 fremsendte et hidtil ukendt notat til Det Danske Filminstitut og bad om instituttets kommentarer til det. En let forståelig guide til at forstå listen kan findes i grafikken her.

Notatet - skrevet nærmest i stikordsform - var udfærdiget af de tre centrale produktionskræfter på ‘Antichrist’ - producer Meta Louise Foldager og de to co-producere Ole Østergaard og Sanne Glæsel.

De tre var i løbet af filmens produktionsfase frustrerede over, at de på den ene side blev kritiseret for at overskride filmens budget, og på den anden side måtte lægge udgifter, der intet eller eller kun delvist havde med filmen at gøre, ind i filmens millionbudget. Listens indhold var af en sådan karakter, af Det Danske Filminstitut, efter rådgivning fra statens advokat, Kammeradvokaten, valgte at lade revisionshuset Deloitte undersøge sagen.

Af listen fra de tre producere fremgår det for eksempel, at Peter Aalbæk Jensen i september 2008 - midt under filmselskabets svære økonomiske krise - forlangte at der blev trukket 200.000 kroner ud af ‘Antichrist’, hvorefter pengene blev overført til et af Aalbæks andre selskaber og forsvandt i Zentropas indviklede net af virksomheder.

Siden blev overførslen skjult for Det Danske Filminstitut, der på vegne af Kulturministeriet havde støttet Trier-filmen med otte millioner kroner. Og pengene blev aldrig, som det var meningen, brugt til produktionen af 'Antichrist.'

Kom med bilag på 200.000

Overførslen foregik på den måde, at et udateret og uspecificeret udgiftsbilag på 200.000 kroner efter ordre fra Peter Aalbæk Jensen blev lagt ind og skjult i filmregnskaberne på ‘Antichrist’, der havde et samlet budget på 61,5 millioner kroner.

Af notatet fra de tre producere fremgår det, at Peter Aalbæk Jensen ‘ud af det blå’ kom med bilaget på 200.000 kroner og hævdede, at det vedrørte udgifter for Zentropas deltagelse i den prestigefyldte Cannes-festival to år tidligere. Ifølge notatet var der imidlertid i forvejen via filmens udviklingsbudget betalt middage og rejser til Cannes i 2007, hvor Zentropa forsøgte at skaffe penge til filmen og sælge den.

Af de detaljerede udgiftsrapporter for filmen - de såkaldte kostrapporter - fremgår det, at udgiften på de 200.000 kr. den 16. september 2008 blev blev konteret som ‘meetings’ - møder.

Brugte filmpenge til kamera og fiskegrej

Og i det senere officielle filmregnskab fra oktober 2009 fremgår det da også, at udgifterne til ‘møder’ er steget fra det budgetterede 25.000 til 299.821 kroner, men da Zentropa skulle forklare Det Danske Filminstitut den voldsomme stigning i udgifterne, hævdede Zentropa, at årsagen var uventede store udgifter til at bespise filmfolk under optagelserne.

Det fremgår også af listen, at de tre producere blev ‘pålagt’ at tage udgifter for 400.000 kroner, brugt til udvikling af andre og ældre film, ind i Antichrist-budgettet. Pengene blev blandt andet brugt til Lars von Triers forsøg på at bygge en modelhelikopter, der skulle kunne bære et kamera, samt ‘fiskegrejsudgifter’, idet Lars von Trier og skuespiller Jens Albinus angiveligt fik ideen til ‘Antichrist’ under en fisketur.

Også flyrejser til en tidligere producer i forbindelse med filmprojekter, der aldrig blev realiseret, blev angiveligt konteret under ‘Antichrist.’

Det fremgår også af listen, at Zentropa lod ekstraudgifter på 880.000 kroner i forbindelse med introduktionen af et nyt digitalt kamera, et såkaldt redcam, betale via ‘Antichrist’.

Det interessante ved de påstande, der fremføres i de tre produceres notat, er, at Zentropa - hvis listens oplysninger er rigtige - lod udgifter, der skulle have været betalt af underselskabet EF Rental, flytte over i filmens budget.

Det betyder, at det Aalbæk-ejede underselskab EF Rental først har tjent penge på at leje teknisk udstyr ud til en filmproduktion, og derefter ladet udgifter, der skulle have været betalt af EF Rental, der ejede kameraet, kontere via filmens offentligt-støttede filmbudget.

Pengene er så at sige ‘tjent’ to gange.

Visse påstande i notatet er dog draget i tvivl.

Det fremgår af listen, at der blev brugt cirka 60.000 kroner på at flyve direktøren for filmfestivalen i Cannes til København og bespise ham, men Peter Albæk Jensen har fremlagt et bilag, der viste, at middagen kun kostede under 10.000 kroner.

Det har kun i begrænset omfang været muligt for BT at kontrollere, hvorvidt de enkelte påstande i notatet er korrekte, idet Zentropa ikke har ønsket at kommentere sagen eller give adgang til de underliggende bilag.

BT har tidligere beskrevet, hvor Peter Aalbæk Jensen og Lars Von Trier har oprettet et proformaselskab på Fyn, der har lejet udstyr ud til Zentropas filmproduktioner. Dermed har det i forbindelse med en række filmproduktioner set ud som om, at Zentropa har anvendt store beløb på Fyn, ganske som det er en betingelse for at få regional fynsk filmstøtte. I virkeligheden ejer det fynske selskab, TeknikFyn Aps, der har adresse i et sommerhus, intet udstyr; det transporteres i stedet til området fra København eller Sverige. Også disse forhold undersøges i øjeblikket af Det Danske Filminstitut.

BT har her beskrevet Zentropas bilagskonstruktioner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Danske Filminstitut.