Her gennemfører politiet en større cykelrazzia, hvor man særligt vil fokusere på de hyppigste lovovertrædelser hos landets tohjulede trafikanter, oplyser politiet i en pressemeddelelse onsdag.

Ifølge ordensmagten drejer det sig om overtrædelser som 'manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel frem mod rødt lys og kørsel på fortov og gågade'. Desuden vil man slå ned på 'trafikfarlig og generende adfærd.'

Gode tal gælder ikke cyklister

Generelt har antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken de sidste par år har været faldende, men det faldende tal gælder ikke for cyklister.

Her har procentdelen af tilskadekomne nemlig været konstant, mens der samtidigt har været en stigning i procentdelen af dræbte cyklister i trafikken fra 7,9 procent i 2009 til 13,4 procent i 2011.

Da politiet sidste gang holdt landsdækkende razzia mod cyklist-forseelser, blev der konstateret i alt 1.471 forseelser.

BNB