Ni-årige Sebastian Teschemacher fra Hørsholm nord for København bliver en af landets yngste tv-stjerner i morgen. Sebastian har en af de tre børne-hovedroller som Tom fra Brorfelde i DR's tv-julekalender 'Julestjerner'.

På mandag kalder hverdagen og skolen igen, og Sebastian glæder sig til at komme i skole på mandag, når to afsnit af 'Julestjernen' er rullet over skærmen.

- Det bliver sejt. Jeg glæder mig til at høre hvad de synes, siger Sebastian, der i morgen bliver en af Danmarks yngste tv-stjerner.