Den danske tennisspiller Caroline Wozniackis nordirske ekskæreste, Rory McIlroy, er i optakten til de næste dages major-turnering British Open på grund af negative udtalelser om OL-golfturneringen i næste måned i Rio de Janeiro, kommet i verbal modvind.
»Hans udtalelser om OL er uacceptable,« siger den engelske squash-spiller Laura Massaro efter Rory McIlroy først meldte afbud på grund af zikamyg-virusfaren og derefter sagde, at han ikke havde planer om at følge OL-golfturneringen, fordi han ikke mener, at den er sportslig interessant, men hellere ville se andre britiske atleter i aktion.
Heller ikke golfspilleren Justin Rose synes om Rory McIlroys modvilje mod at deltage ved OL.
»Jeg vil håbe for McIlroy, at han udtalelse 'blot' var et tilfældigt udslip fra hans tunge. På egne vegne kan jeg i hvert fald sige, at jeg glæder mig til at deltage ved OL,« citeres Justin Rose af dagbladet Daily Mail for at sige.
Rory McIlroy gør i dette års udgave af British Open comeback, efter han sidste år ikke fik mulighed for at forsvare sin titel fra 2014 på grund af en skade.
Ved British Open deltager danskerne Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen, der er udtaget til OL, og dermed får mulighed for at teste formen.
FAKTA: De sidste fem års vinde af British Open
2011: Darren Clarke, Nordirland
2012: Ernie Els, Sydafrika
2013: Phil Michelson, USA
2014: Rory McIlroy, Nordirland
2015: Zach Johnson, USA
FAKTA: Stjernernes starttider torsdag
08.41 Thorbjørn Olesen, Darren Clarke, Jim Furyk
09.03 Branden Brace, Patrick Reed, Byeong Hun An
10.03 Jordan Spieth, Justin Rose, Shane Lowry
10.25 Jason Day, Rickie Fowler, Danny Willett
10.36 Rory McIlroy, Bubba Watson, Hideki Matsuyama
13.31 Todd Hamilton, Mark Calcavecchia, Justin Leonard
13.42 Søren Kjeldsen, Lasse Jensen, Bill Haas
14.26 Phil Mickelson, Ernie Els, Lee Westwood
15.04 Dustin Johnson, Martin Kaymer, Russell Knox
15.15 Zach Johnson, Adam Scott, Henrik Stenson
15.48 Sergio Garcia, Anirban Lahiri, Keegan Bradley