Selvfølgelig kan vi få det hele! Og vi skal gå efter det. Det siger personlig rådgiver Daisy Løvendahl, som i sin nye bog "Lev – kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere" fortæller, hvordan hendes søns død hjalp hende til at finde meningen med sit eget liv. Her er et uddrag af bogen.

For nogle år siden læste jeg en artikel om Bronnie Ware, som er en australsk sygeplejerske, der arbejder med døende mennesker i de sidste 12 uger af deres liv. Hun har gennem gentagne samtaler med døende fundet frem til fem ting, som mange mennesker fortryder, når de kommer til slutningen af deres liv. Deres fortrydelser er disse:

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve det liv, som er sandt for mig, og ikke det liv, som andre forventede af mig.

- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.

- Jeg ville ønske, at jeg var blevet ved med at have en forbindelse til mine venner.

- Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være lykkeligere.

Artiklen er oprindeligt publiceret på altfordamerne.dk