Traditionen stammer fra de britiske øer, hvor dronning Margaret af Skotland i 1288 bestemte, at enhver kvinde »af både høj og lav byrd« måtte fri til deres mand på skuddagen. Hvis manden afviste frieriet, skulle han ifølge traditionen give kvinden 12 par silkehandsker i kompensation. Da der kun er skudår hvert fjerde år, passede denne usædvanlige dag godt til den usædvanlige begivenhed, at kvinder måtte fri til mænd.
Årsagen til, at det er den 24. februar, som oprindeligt blev betegnet som skuddag, er, at den gamle romerske kalender ophørte den 23. februar. Derfor var det oplagt, at placere eventuelle »ekstradage« efter den 23. I dag opfatter de fleste dog den 29. februar, som skuddagen, da det er den ekstra dag, der er skudt ind i kalenderen hvert fjerde år for at få tiden til at passe.
Den ekstra kalenderdag er også en ekstra arbejdsdag, og sammenlagt giver den 4,9 milliarder kroner til statskassen, viser beregninger fra dansk erhverv ifølge Frederiksborg Amtavis.