I 40 år lå de skjult i en attache-mappe. Nu er en række breve mellem Jackie Kennedy og manden, hun afviste, kommet frem i lyset og fortæller en gribende historie om kærlighed.

De brutale ord må have banket sig ind hans hjertekammer som syle. ‘Skal jeg nogensinde blive hel igen, kan det ikke blive med dig’, lød det utvetydigt i brevet. Omme på side to.

13. november 1968 stod der på kuvertens poststempel. Afsendt fra Grækenland. Det var fra Jacqueline Kennedy. Til manden hun elskede, 50-årige David Ormsby-Gore.

Brevet er et af mange, der onsdag var under hammeren i det engelske auktionshus Bonhams. Breve, som i 40 år har ligget skjult i en slidt rødbrun attachemappe, og som ikke alene fortæller historien om en dyb kærlighed mellem de to, men også giver forklaringen på, hvorfor hun efter mordet på sin mand John F. Kennedy valgte at gifte sig med den græske skibsreder Aristoteles Onassis.

David Ormsby-Gore - eller Lord Harlech som hans titel var - havde et nært forhold til JFK, som han langt ude var i familie med. De to havde studeret sammen i London, og det forlyder, at John F. Kennedy personligt bad den daværende engelske premierminister om, at hans gamle ven fik posten som britisk ambassadør i USA.

Det var i 1961. Ikke alene kom Ormsly-Gore til at spille en stor og væsentlig rolle som rådgiver for Kennedy, der blev også knyttet endnu stærkere bånd mellem de to familier.

Så ramte tragedien dem. Først Jacqueline, som i 1963 - i en alder af blot 34 år - blev enke, da en snigskytte myrdede hendes mand. Få år senere blev Sylvia Ormsby-Gore dræbt i en bilulykke. I forvejen var de nu efterladte tætte. Sorgen og smerten bragte dem endnu tættere. En dyb - og måske også nødvendig - kærlighed spirede mellem dem og fik endnu mere næring under et besøg til Cambodja i 1967, hvor han var en del af den tidligere førstedames følge.

Få måneder senere friede den dén gang 49-årige diplomat Jackie. Svaret var nej.

I en kladde til dét brev, han efterfølgende sendte til hende, lagde han ikke skjul på smerten over afslaget.

‘Alle de planer, som jeg så frem til, at vi ivrigt ville diskutere - roligt og totalt ærligt som vi gjorde på Cape og i Cambodja i ti vidunderlige dage - er nu blevet til irrelevant affald, som var klar til at blive smidt ud få timer efter min ankomst til New York’, skrev han og tilføjede: ‘Og hvad angår dit foto, græder jeg, når jeg kigger på det’.

Præcis hvilket foto han refererer til, er uvist. Men det kan have været et af den tidligere førstedame og en anden gammel ven, Aristoteles Onassis. Ham, som Jackie Kennedy kort efter valgte at gifte sig med. Ikke af kærlighed. Men af nødvendighed.

Og det var dét, hun i brevet dateret 13. november 1968 - tre uger efter, at hun og Onassis var blevet gift - forsøgte at forklare David Ormsby-Gore.

‘Vi to har delt så mange liv og dødsfald og håb og smerte. Dem vil dele for altid, altid vil vi være forbundet af dem’ skrev hun, og fortsatte:

‘Men skal jeg nogensinde blive hel og finde en ro igen, er det nødt til at være med én, som ikke er en del af min verden af fortid og smerte. Jeg kan finde den (roen, red.)  nu. Hvis verden giver os lov’, lød hendes dom over ægteskabet med den 25 år ældre skibsreder, der kunne give hende den tryghed, som hun søgte.

‘Han er ensom, og ønsker at beskytte mig fra min ensomhed’.

De i alt 18 breve mellem Jacqueline Kennedy og David Ormsby-Gore blev for få måneder siden fundet af den forlængst afdøde Ormsby-Gores barnebarn, som valgte at sætte dem og en række øvrige effekter til salg ved onsdagens auktion for at skaffe midler til renovering af slægtens herskabsejendom.

Der var ventet, at kærlighedsbrevene alene ville indbringe omkring 1,2 mio. kr. Men de endte med at gå for små 800.000 kr.