Hvidstengruppens afskedsbreve genudgives
Netop nu er filmen om Hvidstensgruppen blandt de mest sete i landets biografer, og torsdag kan man stifte bekendtskab med modstandsgruppens afskedsbreve i bogen »De sidste timer«.
Netop nu er filmen om Hvidstensgruppen blandt de mest sete i landets biografer, og torsdag kan man stifte bekendtskab med modstandsgruppens afskedsbreve i bogen »De sidste timer«.
Mere end en halv million danskere har set filmen om modstandsfolkene i »Hvidstengruppen«. Nu kan de også læse modstandsgruppens rørende afskedsbreve.
I bogen »De sidste timer« kan man læse de afskedsbreve, som Marius Fiils, Niels Fiils og 110 andre danske frihedskæmpere skrev i fængslet, kort inden de skulle henrettes. Bogen udkom første gang kort efter krigen og bliver nu genudgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.
At bogudgivelsen kommer lige i kølvandet på filmen om Hvidstengruppen, er dog en tilfældighed.
- Baggrunden for at genudgive bogen var, at Kristelig Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, i 2005 skulle skrive en artikel i anledning af 60-året for Danmarks befrielse. Bogen gjorde et stort indtryk, så vi tog kontakt til Frihedsmuseet med det formål at genudgive den, siger Johannes Baun, forlagschef hos Kristeligt Dagblads Forlag.
Udover afskedsbreve fra medlemmer af Hvidstengruppen indeholder »De sidste timer« breve fra andre kendte modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA. Fælles for brevene er, ifølge Johannes Baun, at de er meget rørende.
- Det får en til at blive stille, når man læser om folk, der skal til at dø om et par timer. Men det er rolige og fattede unge mænd. Mange af dem sætter deres lid til Gud og fortæller deres pårørende, at Gud nok skal være hos dem, siger han.
I filmen om Hvidstengruppen indgår afskedsbrevene ligeledes. Og ifølge filmens producent, Regner Grasten, betød brevene også meget for filmens tilblivelse.
- Gennem brevene har vi skabt personerne og den måde, de formulerer sig på. Nogle af de ting, de siger i filmen er stof fra brevene, siger han.
De sekvenser af filmen, som brevene er med i, har gjort stort indtryk på publikum.
- Folk spurgte, om vi selv havde fundet på det. De kunne ikke forstå, at modstandsfolkene kunne være så afklarede i brevene. Så de folk, der har været grebet af filmen, vil også kunne få meget ud af bogen, siger Regner Grasten.
Hvis man er interesseret i Hvidstengruppen, er der masser at kaste sig over netop nu - både i biografen, i bogen »De sidste timer« og på Frihedsmuseet i København, der har en særudstilling om gruppen indtil 1. juli.
Men interessen for modstandsgrupperne under Anden Verdenskrig er ikke ny, mener lektor i historie på Roskilde Universitet, Claus Bundgård Christensen.
- Der er en generel interesse for modstandsgrupperne, og der er ikke et emne, der interesserer folk mere end 1940-45, da det en skæbnestund for Danmark. Og modstandskampene er en vigtig del i fortællingen om besættelsen, siger han.
Lige nu er det særligt Hvidstengruppen, der interesserer danskerne, og det er der da også flere gode grunde til.
- Andre grupper som BOPA og Holger Danske var større. Men der har længe været fokus på Hvidstengruppen. Narrativt er det en fantastisk god fortælling om mennesker, man ikke kan andet end beundre. Men det er også en utrolig tragisk fortælling om mennesker, der tror på det, de gør, siger Claus Bundgård Christensen.
»De sidste timer« udkommer torsdag og indeholder 112 frihedskæmperes afskedsbreve, der er skrevet få timer før, de skulle henrettes efter tysk krigsretsdom.