Hver tredje bruger Internet dagligt
Hver tredje bruger Internet dagligt
Hver tredje bruger Internet dagligt
Hver tredje dansker bruger nu Internet dagligt. 60 procent af alle danskere over 15 år har prøvet at bruge Internet, og i løbet af det sidste år er der kommet 600.000 nye brugere til, viser en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet PLS Rambøll Management, der for anden gang har kortlagt den digitale forbruger i Danmark.
Alle unge mellem 15 og 19 år er på nettet, og halvdelen af danskerne i 50'erne har været det, fremgår det af undersøgelsen, der også kan konstatere, at 45 procent af Internetbrugerne nu er kvinder, så kønsfordelingen er blevet udjævnet.
Samtidig er betydeligt færre end tidligere nervøse ved at sende deres cpr-nummer over nettet.
/ritzau/