- Vi har overtaget ansvaret for Danmark på et meget svært tidspunkt, hvor der er et kæmpestort underskud og ikke nogen vækst i horisonten fra Europa, så der skal virkelig træffes nogle svære beslutninger. Derfor er det ikke nogen popularitetskonkurrence. Naturligvis er der et mindretal, som vil prøve at komme med signaler i sådan nogle målinger, og det lytter vi så til.
- Ganske vist forsøger Thorning at overbevise omverdenen om, at hun stort set intet fortryder. Men Villy Søvndal (SF) er nok tættere på sandheden, når han konstaterer, at regeringen bærer et betydeligt ansvar for den massive debat om løftebrud. Med en omskrivning af et berømt citat sidder mange danskere tilbage med følelsen af, at Helle Thorning kom, så – og snød! Det indtryk er ødelæggende for regeringen, siger Thomas Larsen.