Hver anden gang du sætter kniv og gaffel i et stykke kyllingekød, så risikerer du at blive smittet med en ESBL-colibakterie, der kan give dig infektioner som blærebetændelse og blodforgiftning, som er meget svære at behandle.

I går afslørede nye tal fra Danmap-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet, at der er sket en kæmpe stigning i antallet af ESBL-colibakterier i dansk kyllingekød. ESBL-bakterier er særligt problematiske, fordi de er resistente over for den gruppe af antibiotika, som WHO har udpeget som meget vigtig til at behandle livstruende infektioner hos mennesker.

Forekomsten af ESBL-colibakterier i det danske kyllingekød er på bare et år steget med mere end 400 pct. og findes nu i 44 pct. af det danske kyllingekød. I kød fra udlandet er bakterie-niveauet stabilt med 48 pct.

Skræmmende stigning

Stigningen er ifølge professor og overlæge Niels Frimodt-Møller fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital skræmmende.

- Vi vidste godt, at der er problemer med det importerede kyllingekød. Men det er alarmerende, at der nu også er ESBL-colibakterier i næsten hver anden danske kylling, siger han og fortsætter:

- Når du spiser inficeret kyllingekød, så øges risikoen for, at du får en infektion, som er svær at behandle, siger han.

Antibiotika virker ikke

Når vi spiser kød fra en kylling, der er inficeret med colibakterier, så kan bakterien særligt hos kvinder blive ført fra tarmen til urinvejene og dér give anledning til blærebetændelse. Er der tale om en ESBL-colibakterie, som nu findes i hver anden danske kylling, så er det særligt problematisk. ESBL-bakterierne er nemlig modstandsdygtige over for de fleste typer af antibiotika. Dermed virker den almindelige behandling mod blærebetændelse ikke længere.

Hvert år ses omkring 300.000 tilfælde af blærebetændelse - især blandt unge, raske kvinder.

En stor del af disse urinvejsinfektioner skyldes ifølge nyere forskningsundersøgelser og flere eksperter colibakterier fra kyllinger, som er blevet behandlet med antibiotika.

- Når der er flere ESBL-colibakterier i maden, så vil det sandsynligvis også betyde en stigning i antallet af ESBL-colibakterier hos mennesker. Vi kan komme til at se flere blærebetændelser, der vil være svære at behandle, fordi bakterierne er multiresistente, siger professor og overlæge Niels Frimodt-Møller.

Hvis behandlingen ikke virker, kan det få fatale konsekvenser.

Koster 400 liv årligt

Ved en blærebetændelse kan bakterien brede sig til nyrebækkenet og videre til blodbanen, hvor den kan give en livstruende blodforgiftning. Det sker hvert år for ca. 2.000 danskere og koster årligt omkring 400 liv. Et tal, eksperterne kun frygter vil blive meget højere i fremtiden, hvis der fortsat er en høj forekomst af multiresistente colibakterier.

Professor Frank Møller Aarestrup, der er forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet, mener også, at stigningen af ESBL-bakterier i danske kyllinger er bekymrende, og en situation, vi bør tage meget alvorligt.

Den stigende forekomst af ESBL-bakterier hos både mennesker og dyr skyldes et stigende forbrug af antibiotikummet cephalosporin. Men da cephalosporin ikke er blevet anvendt i den danske kyllingeproduktion i de sidste ti år, kan det ikke forklare ESBL-udviklingen i Danmark.

Stammer fra bedsteforældrene

Smitten kan derimod stamme fra de danske kyllingers bedste- og oldeforældre, forklarer Frank Møller Aarestrup.

- De danske kyllinger kommer som æg fra Sverige, og Sverige får sine kyllinger fra Storbritannien, hvor man har behandlet kyllinger med cephalosporin. De resistente bakterier kan stamme herfra, siger han.

Frank Møller Aarestrup peger på, at der derfor er brug for både nationale og internationale tiltag for at begrænse spredning. Han mener dog også, at de danske fjerkræavlere har et ansvar for at sikre sig, at de danske kyllinger ikke har smittede bedsteforældre.