21 procent af de danske kvinder har eller overvejer at få lavet en kosmetisk operation eller få botox, mens det samme kun gør sig gældende for 9 procent af mændene. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Søndagsavisen.

Ifølge Karen Sjørup, kønsforsker på RUC, afspejler tallene, at mændene forsøger at bevare deres ungdom og spændstige krop ved at rende rundt i skoven, mens kvinder bruger penge på cremer og tøj og lægger under for, at det er godt at være karrierekvinde, men det er endnu bedre, hvis man er smuk samtidig.