Connery. Lazenby. Moore. Dalton. Brosnan. Og Craig. Seks forskellige skuespillere har spillet den prestigefyldte hovedrolle som James Bond, siden den første film om elegante agent med det eminente kvindetække fik premiere i 1962.
Sean Connery og Roger Moore har spillet med i flest film, men er de også de bedste? Daniel Craig er på lærredet for fjerde gang, når den 24. Bond-film får premiere i 2015. Meningerne har været delte om de seks skuespillere, der har udfyldt rollen i årenes løb. Læs om dem her – og stem på din favorit.
Sean Connery
Sean Connery var om nogen manden, der for alvor definerede rollen som agent 007, og han er da uden tvivl også en af de mest populære James Bond-skuespiller gennem tiderne. Sean Connery spillede rollen som Bond i syv film.”Dr. No” fra 1962, “From Russia With Love” fra 1963, “Goldfinger” fra 1964, “Thunderball” fra 1965, “You Only Live Twice” fra 1967, “Diamonds Are Forever” fra 1971 og “Never Say Never Again” fra 1983.
George Lazenby
George Lazenby havde en noget kortere og mindre prangende tid i rollen som James Bond. Han nåede kun at indspille en enkelt film, “On Her Majesty´s Service” fra 1979, inden han blev sat af igen.
Roger Moore
Med Roger Moore i rollen som James Bond fik vi igen en mand, der levede op til alle de idealer og forestillinger om karakteren, som blev skabt gennem Sean Connerys syv film. Roger Moore var også agent 007 i syv film. “Live And Let Die” fra 1973, “The Man With The Golden Gun” fra 1974, “The Spy Who Loved Me” fra 1977, “Moonraker” fra 1979, “For Your Eyes Only” fra 1981, “Octopussy” fra 198 og “A View To A Kill” fra 1985.
Timothy Dalton
Manden, der skulle overtage den tunge arv fra succeserne med Roger Moore, blev den britiske skuespiller Timothy Dalton. Det blev dog kun til to optrædener i rollen i filmene “The Living daylights” fra 1987 og “License To Kill” fra 1989.
Pierce Brosnan
Pierce Brosnan overtog rollen som James Bond i 1995. Han repræsenterede på mange måder det samme, som de populære skikkelser Sean Connery og Roger Moore. Pierce Brosnan nåede at indspille fire 4 Bond film. “Goldeneye” fra 1995, “Tomorrow Never Dies” fra 1997, “The World Is Not Enough” fra 1999 og “Die Another Day” fra 2002.
Daniel Craig
Med Daniel Craig i rollen som agent 007 begyndte der i manges øjne en helt ny æra for James Bond. Han tillagde rollen en helt anden dimension med sit mere rå og actionprægede stil samt meget maskuline krop med vaskebræt for alle pengene. Daniel Craig har haft pæn succes i sine første tre optrædener i rollen, og da der er skrevet kontrakt på i alt fem film med ham i rollen som agent 007. De tre film med Daniel Craig er “Casino Royale” fra 2006, “Quantum Of Solace” fra 2008 og “Skyfall” fra 2012. I 2015 får "Spectre" premiere.
{embedded type="node/polls" id="31446548"}
