Politiet i den amerikanske stat Illinois, har under efterforskningen af mordsigtede Michael Thomas Gargiulo, fundet et billede af ham sammen en ung, uidentificeret kvinde. De leder nu efter hende i håbet om, hun er i live.

Selvom billedet foroven umiddelbart forestiller en lykkeligt par-selfie taget på solrig dag, kan der dog ligge en frygtelig historie forbundet med det.

Manden på billedet er nemlig 39-årige Michael Thomas Gargiulo, der også er kendt som 'Chiller Killer' og 'Hollywood Ripper', da han ligesom Jack the Ripper lader til kun at gå efter unge kvinder. Han er på nuværende tidspunkt sigtet for mordene på tre kvinder, og mistænkt for at skulle have myrdet mindst syv mere. Det skriver TV2 Norge.

Michael Thomas Gargiulo har siddet i fængsel i lidt mere end syv år og venter nu på at få sin sag kørt i retten.

Af anklageskriftet fremgår det, at han i 1993 skulle have myrdet den dengang 18-årige Tricia Pacaccio, som han kendte fra sin hjemby i Illinois. Otte år senere, i 2001, skulle han have myrdet den 23-årige kvinde, Ashley Ellerin, der på daværende tidspunkt var kæreste med den kendte Hollywood-skuespiller Ashton Kutcher. I 2005 skulle han igen have slået til, da han ifølge tiltalen slog sin nabo Maria Bruno på 32 år ihjel.

Politiet eftersøger mystisk kvinde

Under efterforskningen af Michael Thomas Gargiulo har politiet nu fundet dette billede, som det mener er taget mellem 2001 og 2003. På billedet ses han sammen med en ung kvinde, som politiet ikke har kunnet identificere. De leder efter hende nu, da hun kan have vigtige informationer om manden, der kan bruges i retssagen - eller værre endnu - være blevet endnu et af hans ofre. Det fortæller Mark Lillienfeld fra det lokale politi:

»Vi håber, at kvinden er i live og har det godt, uvidende om, hvad manden hun var sammen med har gjort. Vi beder offentligeheden om hjælp til at identificere hende og bekræfte, at hun er okay.«