I B.T. kan man i dag læse, at flere uafhængige bileksperter mener, at milliardgevinsten, som staten henter ved at lukke det udskældte leasinghul,


Tiltro til skatteministeriet
I det oprindelige udspil, hvor betalingsringen skulle finansiere billigere kollektiv trafik var der oprindeligt afsat langt flere penge til den kollektive trafik. Derfor mener Frank Aaen kun, at det er rimeligt, at en ekstra stor gevinst helt automatisk overgår til den kollektive trafik.

- I det oprindelige udspil skulle der gå to milliarder til den kollektive trafik i København alene, så jeg vil absolut ikke have noget imod, at der blev brugt flere penge på den kollektive trafik, siger Frank Aaen.


I Socialdemokratiet og i SF har man dog fuld tiltro til skatteministeriets beregninger, og vil derfor ikke diskuterer brugen af en potentiel større gevinst.

- Jeg har ingen grund til at tvivle på skatteministeriets embedmænd. For mig er det vigtige bare, at vi nu får lukket det her hul, der skulle være lukket for lang tid siden. Jeg vil ikke begynde at spekulere i penge, som jeg ikke ved om vi får, siger skatteordfører for Socialdemokratiet Thomas Jensen.

Også hos SF er man forsigtig med at diskutere brugen af en større afgiftsgevinst.

- Vi har regnet ud, at indtægten bliver omkring én milliard. Hvis vi så får et større provenue, så samler vi partierne,og så håndterer vi det. Men det kan vi ikke forholde os til nu, siger Jonas Dahl, skatteordfører for SF.

Miljøomlægning af bilbeskatningen

Hos De Radikale har man helt andre tanker om, hvad en potentiel ekstra indtægt skal bruges på.

-  De ekstra penge, der måtte være, skal blive inden for området, så vi ikke beskatter bilejere yderligere og mere end nødvendigt. Så kunne man kigge på den provenueneutrale omlægning, der skal tage hensyn til miljøet, siger Nadeem Farooq, som er skatteordfører hos De Radikale.

Han mener, at det er klogt af skatteministeren, at man har valgt at melde ud efter et forsigtighedsprincip, men afviser ikke, at gevinsten kan være større end beregnet.

- Indtil videre kigger vi på den ene milliard, som vi vil investere i den kollektive trafik. Så er jeg med på, at tallet givetvis kan være større en én milliard, og så vil det være oplagt at kigge på en miljøomlægning af beskatningen hos bilejere, siger Nadeem Farooq, der mener, at det skal være mere fordelagtigt at købe en miljøvenlig bil.