66 landskampe, misundelsesværdig udlandskarriere og optrædener i flere af de mest traditionsrige klubber i Danmark.

Han er en betydningsfuld fodboldfigur, og når jeg ofte slår på tromme for, at dansk fodbold skal gøre mere for at hylde heltene, der kæmpede for Danmark, vil jeg sørme huske på, at Brian Steen Nielsen var en af dem.

Jeg tillader mig derimod en ordentlig skefuld skepsis, når det handler om Brian Steen Nielsens aftryk i de præcist ni år, der er gået siden han blev præsenteret som ny sportschef i AGF, Superligaens elskelige Fætter Guf fra Jylland.

Det er ikke første gang, jeg skriver sådan.

AGF har i Brian Steen Nielsens ansættelsesperiode to nedrykninger til landets næstbedste række og sagt farvel til fire trænere, Sören Åkeby, Ove Pedersen, Erik Rasmussen og Peter Sørensen sent onsdag aften.

Brian Steen Nielsen repræsenterer tydeligt AGF i de ringeste ni AGF-år i min levetid. Jeg er født i 1976.

Bevares, alt sammen under gradvist ringere økonomiske forudsætninger, men Superligaens største underpræstation siden årtusindeskiftet går alligevel til landets næststørste by. Det er for mig ganske uimodsigeligt, og Brian Steen Nielsen har været medansvarlig for de tørre, sportslige tal undervejs.

Der har været opløftende momenter, helt afgjort. Intet er malet sort eller hvidt, heller ikke i fodbold. Aron Johansson lukkede munden på mange. Martin Jørgensens comeback til Superligaen var bemærkelsesværdigt. Selvfølgelig har sportschefen gjort positive forskelle også.

Men det store overblik over hele perioden fra hans præsentation i AGF den 28. februar 2005?

Det er ikke ret godt.

Siden Brian Steen Nielsens ansættelse i AGF nåede man kun fire hele sæsoner i Superligaen, inden Peter Sørensen blev ansat 1. juli 2010. Det er i alt 132 Superligakampe. I de kampe har AGF et gennemsnit på 1,01 point per kamp.

1,01 point i snit per kamp er mildt sagt ikke noget, der vælter hverken Agnethe eller Havmanden.

Da Peter Sørensen kom til AGF for knap fire år siden, blev Brian Steen Nielsens magt indskrænket. Det var måske rimeligt nok alle resultaterne in mente.

Men man får da det indtryk, at Brian Steen Nielsen ikke var begejstret for den idé. Og at han slet ikke var begejstret for Peter Sørensen, selv om manden i forrige sæson skaffede AGF det bedste resultat siden 1997 og endda skubbede klubben ud på europæiske opgaver. Ja, selv om han har været AGF det pointmæssigt største nummer i små evigheder.

Peter Sørensen blev fyret onsdag aften, og jeg antager, at ledelsen har haft sine fornuftige overvejelser, før man valgte den vej.

Jeg antager også, at man har vejet og vurderet Brian Steen Nielsen, og jeg må sige, det overrasker mig, at han også sidder på sin position i dag.

En af sportschefens fornemste opgaver - også efter han er blevet frataget en række beføjelser - er naturligvis at udføre ledelse, således at træneren og spillertruppen får de bedste forudsætninger, man kan give.

”Det er ikke min opgave at irettesætte Peter Sørensen. Det er min opgave at gøre Peter stærkere, og hvis jeg kan gøre Peter stærkere, på det jeg nu kan bidrage med, så han får succes i sit job, så gør jeg selvfølgelig det,” sagde sportschefen sidste år.

Han har i et halvt år gjort det stik modsatte. Og gad vide, hvad det stik modsatte planter af idéer hos unge mænd i en spillertrup. Gad vide, hvilken bakke Peter Sørensen som alfahan skulle kravle, når han havde sin modsætning i egen baghave.

Brian Steen Nielsen gjorde intet for at hjælpe Peter Sørensen set fra sidelinjen. Jeg tager her en top-5 fra denne sæson, der har været præget af opgivende signaler fra sportschefen:

Peter Graulund udgiver i oktober en bog, som blandt andet er kendetegnet ved et rent overfald på AGFs indre liv, på medspillere og især på Peter Sørensens person. Graulund bliver kort efter udgivelsen afskediget som ungdomstræner i AGF.

Brian Steen Nielsen, ja, han var da med til receptionen for bogudgivelsen, klappede Graulund på skulderen og nåede at udtale:

”Måske kan vi i AGF lære af det, han skriver.”

På vej ud af 2013 stillede sportschefen så op til debatprogrammet Fodbold med Horup på TV 2 Østjylland. Her blev efter et bekymrende efterår for AGF spurgt, om Peter Sørensen også ville være træner, når 2013 blev til 2014.

”Det vil jeg ikke udtale mig om,” svarede han.

Der var mange mærkværdige udtalelser i det program. Han havde blandt andet tidligere i udsendelsen fået det noget tendentiøse spørgsmål, at det da måtte være bekymrende at se, at træneren og spillerne i AGF åbenbart ikke vil det samme.

”Jamen, det er meget, meget bekymrende for mig at se dét, jeg har set de sidste par Superliga-kampe. Det gør virkelig ondt,” svarede han.

Man forestiller sig Peter Sørensen eksplodere, da han så klippet.

I en debat, der kredsede om Peter Sørensens evne til at motivere spillerne, sagde han:

”Hvor er gnisten, hvor er glæden, hvor er viljen til at ville lykkes sammen? Der er rigtig mange spørgsmål i det her, som er rigtig, rigtig bekymrende. Det er ikke bare løst med et enkelt møde. Det er en proces, hvor man skal have vendt alle tingene.”

Nogle dage efter den udsendelse blev han interviewet af Ritzau, som også ville vide, om Peter Sørensen er træneren, der kan få AGF videre.

”Det håber jeg, han kan. Det, Peter starter med at gøre, er at erkende de fejl, som han selv har lavet, på samme måde som jeg erkender de fejl, som jeg har begået.”

Hvad taler for, at AGF overlever i Superligaen?

”Vi har nogle rigtigt dygtige spillere, der skal finde tilbage til det niveau, som de har været på tidligere.”

I weekenden blev Peter Sørensen centrum for ny ballade, da han på Canal 9 udtalte sig upræcist om målmændene i klubben.

Det var en kluntet formulering, men det var ikke noget en dygtig sportschef ikke kunne have begravet med bare et gram retorisk finesse.

Brian Steen Nielsen sagde følgende:

”Overordnet ser jeg sådan på det, at det er vigtigt, at man holder nogle af de holdninger og tanker internt, som var ude i går. Dem skulle vi måske have taget internt i stedet for, at det kom ud på den måde, det gjorde.”

Og videre:

”Det er vigtigt, at vi alle sammen lever op til de værdier, vi har både i handling og kommunikation.”

I et interview med Jyllands-Posten blev han også spurgt før nytår, om træneren er for dårlig til at sætte holdet op til kamp.

”Jeg har det sådan: Uanset hvad der er af udefrakommende faktorer, så skal man kunne levere det grundlæggende. Uanset om du føler, at spillestilen er forkert, uanset om du føler, at din holdkammerat ikke vil løbe for dig, og uanset om du føler dig misforstået: Der er ingen undskyldninger for, at man ikke går ud og giver sig.”

Brian Steen Nielsen har i mindst et halvt år danset rundt om den varme grød. Han manglede bare at råbe højt, at han ikke kunne med Peter Sørensen. Overhovedet.

Jeg finder det besynderligt, at AGFs bestyrelses accepterede at have sådan en støjmand som sportschef i en klub, der historisk set krakelerer på den mindst tænkelige støj.

Peter Sørensen leverede som AGF-træner først den ventede oprykning og skubbede derefter klubben ud i Europa. Det er muligt, at der var sædvanlig og endnu mere elskelig Århus-panik på tribunerne sidste år, men da der resterede tre runder af en historisk tæt sæson, var AGF fri af nedrykningsfare, hvilket var mere, end man kunne sige om fem andre klubber i landets bedste række. Klubben er i problemer nu, det virker indlysende. Men der er fire point til fjerdepladsen og endnu en omgang Europa.

Peter Sørensen har faktuelt gjort det bedre end nogen anden AGF-træner, der har forsøgt sig, siden vi forlod 1990'erne.

Peter Sørensen fik hele vinterpausen til at rette op på tingene. Og så fyrede man ham efter 1-1 mod FCK og et 1-4-nederlag til AaB i pokalturneringen.

Hvad skal man også med modstandere, når man arbejder sammen på den facon?

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard