Fra 1998 til 2006 (og længe efter) kunne man se tv-serien Will & Grace.
Den handlede om den homoseksuelle advokat Will Truman og den jødiske indretningsarkitekt Grace Adler. Og serien var en af de første succesrige tv-serier, hvor en af de bærende karakterer i serien var homoseksuel.
Derudover var der også Karen Walker, som var Grace Adlers ubehøvlede personlige assistent. Til sidst men ikke mindst var der Jack McFarland, der på mange måder var Will Trumans modstykke.
Serien vandt sammenlagt 16 Emmy-statuetter ud af 83 nomineringer i løbet af seriens otte sæsoner. Alle de bærende roller vandt en eller flere Emmy'er for deres rolle i komedieserien. Den vandt dog aldrig en Golden Globe trods adskillige nomineringer i årenes løb.
Her kommer en lille gennemgang af de fire bærende roller, og hvordan de ser ud i dag.
Eric McCormack - 'Will Truman'
Den canadiske skuespiller er nu 53 år gammel. Efter Will & Grace sluttede, har han hovedsageligt medvirket i andre tv-serier, som har haft en lidt mere alvorlig karakter. Blandt andet krimiserien 'Perception, der blev vist på Kanal 5 i Danmark. I samme serie fik han sin debut som instruktør i 2014, hvor han både stod bag og foran kameraet på et afsnit.
Privat har Eric McCormack været gift med Janet Leigh Holden siden 1997. Sammen har de sønnen Finnigan Holden McCormack, der blev født i sommeren 2002. I 1999 blev han amerikansk statsborger.
Han har senest medvirket i tv-serien 'Travelers'.
Debra Messing - 'Grace Adler'
Udover serien 'The Starter Wife' så har Debra Messing ligesom sin Will & Grace-kollega Eric McCormack også gået i en mere alvorlig retning. Hun fik en Emmy-nominering og en Golden Globe-nominering for sin rolle i 'The Starter Wife'.
Skuespilleren er 48 år i dag. 1. marts 2016 blev hun officielt skilt fra sin mand Daniel Zelman, som hun har kendt siden 1990, hvor de mødtes på studiet.
Sammen har de sønnen Roman Walker Zelman, der blev født i 2011.
Hun har senest medvirket i krimiserien 'The Mysteries of Laura', der nåede at køre i to sæsoner.
Sean Patrick Hayes - 'Jack McFarland'
Efter serien sluttede, har han medvirket i en række mindre kendte serier. Senest har man kunnet se ham på de skrå brædder, hvor han spillede Gud i teaterstykket 'An Act of God' på Broadway.
Sean Hayes har dog også sit eget produktionsselskab 'Hazy Mills Productions', som han grundlagde i 2004 med en studiekammerat. De har blandt andet produceret tv-serien 'Grimm', som også er blevet vist på dansk tv.
I 2013 fik Hayes en æres-phd-grad på sit gamle universitet - Illinois State University - hvor han studerede musik og skuespil i 80'erne.
Privat har den nu 46-årige Sean Hayes dannet par med Scott Icenogle siden 2006. De blev gift i november 2014.
Megan Mullally - 'Karen Walker'
Den nu 58-årige skuespiller var så populær i rollen som den næsvise Karen Walker, at hun fik sit eget talkshow 'The Megan Mullally Show', to år efter 'Will & Grace' sluttede. Talkshowet var desværre ikke specielt populært, og det blev lukket efter et års sendetid.
Megan Mullally mødte sin nuværende ægtemand, skuespilleren Nick Offerman, som er kendt fra tv-serien 'Parks and Recreation', i 2000. De blev gift tre år efter.
Af nyere arbejde har hun lagt stemme til en af karaktererne i den animerede film 'Hotel Transylvania 2'.
Rygter om nye episoder
Den populære tv-serie fik en kort genforening i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Det kan du se her:
I samme ombæring gik der rygter om, at der ville blive produceret en række nye afsnit. Men det er endnu ikke bekræftet.
Her ses et billede bag scenen i det 10 minutter lange afsnit.