Det er snart 13 år siden, biografgængere over hele verden kunne følge klovenfisken Marlins færd fra sin trygge søanemone til tandlægen P. Sherman på 42 Wallaby Way i Sydney i jagten på sin forsvundne søn Nemo.

Nu skal de af sted igen. Men denne gang skal de finde Dory.

Selvom den blå fisk Dory med hukommelse som en guldfisk blot var birolleindehaver i den første Pixar-film, faldt biografgængerne for hendes tragikomiske skæbne. Så nu har den stakkels kirurgfisk med den hæmmende hukommelse fået sin egen biograffilm.

Og her begynder hun pludselig at huske ting fra sin barndom.

Så hvor hun i ’Find Nemo’ hjalp klovnefisken Marlin med at finde sin søn Nemo, skal hun i ’Find Dory’ ud og finde sig selv.

I den amerikanske udgave lægger Ellen DeGeneres stemme til Dory. I danske ’Find Nemo’ spillede Mette Lisby rollen som den glemsomme fisk.

’Find Dory’ får dansk premiere d. 25. august 2016.

I øvrigt kan vi oplyse, at der ikke findes en P. Sherman, 42 Wallaby Way i Sydney…