Det skal blive ulovligt at skyde omstrejfende hunde, og reglerne for hunde, der skambider, skal revurderes. Fødevareminister Mette Gjerskov lancerer hundepakke
Fødevareminister Mette Gjerskov vil have ændret Mark- og vejfredsloven, der på nuværende tidspunkt siger, at man må skyde omstrejfende hunde, hvis ejeren har fået en advarsel.
- Meningen med hundepakken er også at skabe en balance mellem hundeejere, der er glade for deres dyr og de mennesker, der måske er bange for hunde. Vi skal have evalueret forbuddet mod bestemte hunderacer og skambids-paragraffen, siger Mette Gjerskov.
Udover de nævnte initiativer er der flere andre ting i den nye pakke, såsom oplysning til hundeejere og evaluering på nuværende regler.
Del: