Husker du Anna Kournikova?
Vi er gået tilbage i arkiverne til at finde et af de første billeder af den tidligere russiske tennisstjerne Anna Kournikova. Fænomenet, der formentlig er mere kendt for sit udseende, end for sit tennisspil.
Udover en Grand Slam-titel i double så udeblev den helt store succes på tennisbanen for den nu 34-årige russer, hvis bedste præstation på single-scenen var at komme i semi-finalen i Wimbledon. I løbet af sin relativt korte karriere, så opnåede hun en 1. plads i WTA i double og en 8. plads i singles i WTA.
Anna Kournikova tjente angiveligt 3,5 millioner dollars gennem sin karriere i præmiepenge, og det er jo i princippet småpenge sammenlignet med, at hun angiveligt tjente 10 millioner dollars om året i sponsorater fra Adidas, Omega og Berlei. Hun måtte opgive sin tenniskarriere i 2003 på grund af en rygskade.
Nu arbejder hun som personlig fitnesstræner og optræder en gang i mellem i programmet 'The biggest loser'. Grundet tennis-karrieren uden de helt store sejre, fik hun også opkaldt pokerhånden A-K (es-konge) efter sig, fordi hånden ser god ud, men den vinder sjældent noget. Hun stiller dog også op til nogle få velgørenhedsturneringer i tennis.
Den blonde russer bor nu i Miami i Florida, USA, hvor hun stadig danner par med popsangeren Enrique Iglesias.
Hun holder sig også meget godt, når hun ikke står model. Tror du ikke på os? Så se selv her: