Og at sygesikringskortet i pungen ikke skal være gult, men blåt.

Og har man ikke allerede skaffet sig et blåt EU-sygesikringskort, kan det være en god idé at gøre det nu, for der er en leveringstid på mellem to og tre uger.

Det blå kort giver, ligesom det gule gjorde, adgang til at komme til læge eller på sygehuset, hvis man for eksempel brækker benet, kører galt på scooter eller får blindtarmsbetændelse på sin ferie i Europa.

Til forskel fra da man rejste med sit gule sygesikringskort, får man med det blå kort i hånden dog kun dækket behandlinger på samme betingelser som borgerne i det land, man er i. Dvs. at er der brugerbetaling på nogle af ydelserne i det land, man holder ferie i - f.eks. koster det 310 kr. at blive indlagt i Frankrig - kommer man som dansker også til at betale for de ydelser.

Det blå kort giver kun adgang til behandling på offentlige sygehuse og læger - ikke på privatklinikker - og evt. hjemtransport til Danmark skal man selv betale for. (ligesom man også skulle med det gule.)

En undtagelse fra denne regel er hjemtransport fra Finland, Island, Norge og Sverige, som skyldes, at der er lavet en særaftale mellem de nordiske lande. Hjemtransporten skal være ordineret af en læge i det nordiske land, man opholder dig i.

Man får sit blå EU-sygesikringskort på borger.dk eller på borgerservice. Det er gratis og kortet er gyldigt i fem år. 

Se her, hvordan du er dækket i de forskellige lande: www.patientombuddet.dk/Klage-_og_sagstyper/International_Sygesikring