Det endte med drab, da en mand i weekenden skulle passe en schæferhund for sin kammerat, skriver Herning Folkeblad.

Hundepasseren har oplyst, at den syvårige schæfer gik til angreb på ham, og han skar dyrets hals over med en kniv.

Hundedrabet, der fandt sted i Troldhede nær Herning, skete i tidsrummet fredag aften til lørdag ved middagstid. Ejeren fandt sin hund efterladt med halsen skåret over i et krat cirka 500 meter fra hjemmet.

Hundepasseren er nu sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven.

BNB