En hundelufter er blevet udråbt til helt i Paris i Frankrig, efter han så enhver hundeejers største mareridt. Han fandt og reddede en anden hund, der var halvvejs begravet i jorden.
Pedro Denis fandt den stakkels mastiff så dybt begravet i skidt og sten, så kun hundens hoved stak op, og kroppen ikke kunne bevæge sig.
Pedro Denis begyndte hurtigt at grave jorden fra omkring hunden, der havde et reb rundt om halsen. Den anden ende af reben sat fast i jorden.
Også hundelufterens sorte hund viste stor interesse og lyst til at hjælpe den stakkels begravede hund.
Den forfærdede franskmand fik hurtigt gravet den stærkt dehydreret og chokeret hund helt fri og givet den vand. Derefter ringede han efter dyreværnet, der hurtigt fik transporteret den døende hund til en dyreklinik i nærheden.
Pedro Denis tog billeder af redningsaktionen og postede dem på Facebook, hvor han ekstremt irriteret udpeger, at mishandling af dyr giver op mod to års fængsel og 30.000 euro i bøde i Frankrig. Deruodver skriver han, at alle selvfølgelig kan have problemer i sit liv og ikke kan klare at tage vare på deres dyr, men vil man af med det, skal det gøres på en værdig måde.
Facebook-opslaget er blevet delt over 170.000 gange, hvor folk hylder den heltemodige hundelufter.
Ejeren af hunden er siden blevet fundet, men benægter at have gjort den makabre akt. I stedet fortæller ejeren, at hunden stak af for flere dage siden. Den fortælling lyder dog ifølge politiet muggent, da hunden har lidt af slidgigt i 10 år, skriver det franske medie France24. Den 21-årige hundeejer bliver nu stillet for retten for dyremishandling.
Den lille franske mastiff bor nu på hundehjemmet SOS Dogues de Bordeaux.