Den omdebatterede lov om mark- og vejfred er fin, som den er. Man skal altså fortsat have ret til at dræbe en anden mands dyr, hvis det trænger ind på ens ejendom. Det mener et flertal af danskerne i hvert fald.

I en ny undersøgelse blandt 1213 tilfældigt udvalgte danskere foretaget af Gallup for BT svarer 71 procent, at man selv skal have den fulde ret til at bestemme, hvilke dyr der færdes på ens ejendom, mens et flertal på 46 procent mener, at loven om mark- og vejfred ikke skal ændres. Undersøgelsen er foretaget, efter at jægeren Johnny Pedersen greb til våben og skød hunden Balder i Holbæk i mandags.

Drabet har siden skabt meget debat, da loven siger, at man har ret til at dræbe et dyr, hvis det trænger ind på ens ejendom. Men flertallet af danskere bakker altså op omkring loven og mener ikke, at Johnny Pedersen gjorde noget galt, da han dræbte Balder.

{embedded type="node/polls" id="19443149"}

I Dyrenes beskyttelse mener man også, at man som husejer selv skal have ret til at bestemme, hvilke dyr, der færdes på ens ejendom.

- Det er vi enige i. Men vi mener bare ikke, at hunden skal bøde for det, hvis ejeren af en eller anden grund ikke 100 procent kan holde styr på sit dyr. Undersøgelsen tolker jeg som, at danskerne tror, de bare skal acceptere løsgående hunde på deres grund, hvis loven ændres. Og så kan jeg godt forstå, at de synes, loven bør fastholdes, siger direktør Britta Riis.

Hun mener i stedet, at det er en opgave for politiet, hvis man føler sig generet af naboens hund. Sidste trin skal være, at man får sin hund fjernet, hvis ikke man kan holde den fra at løbe ind på andres ejendomme. 

Vil stadig kigge på loven

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov (S), udtalte tirsdag til DR, at hun ovenpå drabet var klar til at kigge på en modernisering af loven om mark- og vejfred. Selvom flertallet af danskerne synes, at loven skal fastholdes, vil hun stadig se på mulighederne for en modernisering.

- Jeg læser tallene som om, at danskerne er splittede, og jeg skal så sikre mig den rigtige balance. Jeg vil ikke ændre loven på baggrund af det enkeltstående tilfælde, men når vi sidder med en lov fra 1872, synes jeg, at der er behov for at se på, om den svarer til de moderne forhold i dag, siger Mette Gjerskov til BT.