Den firbenede køber kunne havde fået adskillige tusinde boliger til frysende artsfæller, men har i stedet valgt at begunstige en mystisk gruppe, der kalder sig The Burdundians. Gruppen består af tre kvinder og to mænd, der må antages at være sande dyrevenner.
Sandsynligvis har de hjulpet Günther IV med at føre poten, da slutsedlen på sangerindens hus skulle skrives under.
Ifølge nyhedsbureauet ARF vil Günther IV selv indtage Madonnas soveværelse, men de tre kvinder og to mænd vil bruge resten af huset bl.a. til film og modeshov. Det interesser næppe husets ejer.
Günther IV er tilsyneladende vild med pragtboliger. I januar købte den Sylvester Stallones villa i Miami, og tidligere har hunden erhvervet flere villaer i Italien og på Bahamaøerne.
Günther IV arvede sin formue fra sin far, Günther III, som fik hele formuen på 65 mio. dollar fra sin bedste ven, hertuginden Karlotta Liebenstein, da hun døde i 1992. Siden er formuen ifølge norske Nettavisen vokset til 200 mio. dollar. pub