Danmark er ved et udvikle sig til et uddannelsesmæssigt A- og B-samfund. Det skriver Ugebrevet A4, som i samarbejde med Kaas & Mulvad har analyseret tal fra Undervisningsministeriet.

Tallene dækker over perioden 1995-2000 og viser, at blandt de 10 kommuner i landet, hvor færrest børn får en uddannelse, ligger seks af kommunerne i hovedstadsområdet. Det står værst til i Brøndby, hvor en tredjedel af kommunens unge ikke har anden uddannelse end 9. klasses afgangsprøve.

Borgmester Ib Terp (S) kalder det kommunens største udfordring »at få skabt et samfund, som er mere gennemsnitligt«.

- Det har noget med beboersammensætningen, forældrenes uddannelse - eller mangel på samme - at gøre. Vi har også mange etniske minoriteter, og i forhold til for eksempel Hellerup har vi flere i Brøndby, som ikke har forudsætninger for at uddanne sig, siger Ib Terp til Ugebrevet A4.

I den anden ende af spektret finder man Fanø, Allerød og Hørsholm, hvor kun knap hver tiende ikke tager en eller anden form for ungdomsuddannelse.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) siger, at opgaven med at mindske uddannelseskløften er den største, som hun står over for. Løsningen er blandt andet et øget fokus på dansk og matematik, for når de grundlæggende kundskaber er på plads, bliver det nemmere at følge med i de andre fag, påpeger hun.

- En skole, der er god for 80 procent, har altså en klar social etikette på dem, der bliver hægtet af. Og det er jo ikke i orden i et velfærdssamfund, hvor vi hylder lige muligheder for alle. Det er det, jeg og regeringen skal måles på: At alle elever er blevet dygtigere. Men især på, at dem som har været hægtet af, er kommet med. Det er det ambitiøse mål, siger Christine Antorini til Ugebrevet A4.

Men flere eksperter vurderer imidlertid, at den politiske målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, også er for ambitiøs.

- Nu hænger pengene jo ikke på træerne i øjeblikket - men måske skal vi til at tænke ud af boksen ved for eksempel at give S.U. til 17-årige fra lavindkomstfamilier, der fortsætter i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Det ville formentlig styrke incitamentet til at fortsætte med at uddanne sig, siger Lars Benjaminsen, der forsker i social ulighed ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Ugebrevet A4.