iPhone 6 og iPhone 6 Plus hører til de bedstsælgende iPhones overhovedet, men derfor skader det jo ikke at se lidt frem i tiden for at se nærmere på næste iPhone, der enten kommer til at hedder iPhone 7 eller måske nærmere iPhone 6S. Historikken siger, at der kommer en s-model, når der er kommet et nyt tal på model-serien.

Alligevel kunne man fristes til at tro, at Apple vælger at gå direkte til iPhone 7 næste gang, der kommer ny iPhone, for det bliver ærligt talt noget rod at skulle sige iPhone 6 Plus S. Det er ikke lige i Apple-ånden med at holde tingene simple.
Men hvad kan vi så forvente af iPhone 7 eller hvad den nu kommer til at hedde?

Se prisguide: Sammenlign priser på iPhone.

•    Den kommer også i to versioner, en med skærm på 4,7 tommer og en med skærm på 5,5 tommer. Henholdsvis en mainstream-model og så en model til de lidt mere tech-entusiastiske, der gerne vil bruge deres mobil til rigtig mange ting, herunder film, bøger, spil og så videre.
•    Designmæssigt vil begge modeller ligne de nuværende nyeste modeller, iPhone 6 og iPhone 6 Plus.
•    Den næste iPhone får en hurtigere processor, der kommer til at hedde A9.
•    Minimumshukommelsen bliver 32 GB mod de nuværende 16 GB. Apple har for nylig åbnet op for apps på op til 4GB mod tidligere 2GB, så de vil hurtigt fylde iPhone op, hvis man kun har 16 GB.
•    Batterimæssigt sker der meget lille forandring, hvis nogen overhovedet, men processoren vil formentlig være mere batterivenlig og derfor sikre lidt længere batterilevetid.
•    Kameraet bliver forbedret – her plejer Apple at sætte ret mange kræfter ind for hver ny iPhone, der kommer. Der går rygte om optisk zoom, hvilket sagtens kan ske.
•    Safirglas kommer endelig til iPhone med den næste udgave. Det er betydeligt mere hårdfør end det nuværende Gorilla glas.

Læs mange flere og mere detaljerede rygter om iPhone 6S / iPhone 7.