Folketinget stemmer torsdag om vielser af homoseksuelle i folkekirken. Hvis der som ventet er flertal for regeringens forslag, kan homoseksuelle par derfor blive gift ved en kirkelig vielse allerede fra 15. juni.

Mandag vil biskopperne ifølge DR Nyheder aflevere deres bud på et ritual til kirkeminister Manu Sareen (R). Indtil videre har de intet røbet om ritualet, og der har været usikkerhed om, hvorvidt biskopperne ville kunne nå at udfærdige det inden 15. juni.

Det viser sig nu, at ritualet vil ligge klar, når loven træder i kraft.

BNB