En dement hollandsk kvinde fik aktiv dødshjælp, selvom hun strittede imod til det sidste. Lægen havde hældt sovemedicin i hendes kaffe, inden hun fik hjælp til at dø.

En hollandsk læge har fået skarp kritik, efter han hjalp en ældre dement kvinde med at dø, selvom hun ikke havde bedt om det. Kvinden blev angiveligt holdt stille af hendes familiemedlemmer, da lægen forsøgte at give hende aktiv dødshjælp. Den beroligende medicin fik dog ikke kvinden til at føle sig afslappet, og i stedet strittede hun imod til det sidste. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I den kritik, der er rettet mod lægen, står der at lægen ikke havde en klar begrundelse, for at kvinden ønskede at dø. Aktiv dødshjælp har været tilladt i Holland siden 2002.

'Lægen kunne ikke være ubetinget overbevist om, at det var et frivilligt og velovervejet ønske,' står der i afgørelsen fra The Regional Euthanasia Review Committees (RET), der løbende vurderer og analyserer på sager med dødshjælp i Holland.

I sagen er der tale om en dement hollandsk kvinde, der i følge reglerne for dødshjælp ikke burde have modtaget hjælp til at dø, da hun strittede imod. Lægen handlede derfor forkert, da han alligevel valgte at gennemføre dødshjælpen til kvinden og gav hende sovemedicin. Det slås fast i afgørelsen.

Lægen overskred de regler, der ligger for aktiv dødshjælp i Holland, da han valgte at gennemføre hjælpen, selvom kvinden strittede imod, siger afgørelsen.

Kvinden var på plejehjem, og hendes demens gjorde, at hun var ude af stand til at træffe beslutninger. Lægen og familien har ifølge afgørelsen handlet forkert, da de ikke havde den tilstrækkelige tilkendegivelse fra kvinden, til at gennemføre dødshjælpen.